Løjtland
2 cm kort. Løjtlands løkkelandskab kan ses på kortet i kraft af de mange læhegn (grønne streger)
Ankergrund. Gården "Ankergrund" i Stollig. Opført 1866, i slutningen af Løjt-kaptajnernes storhedstid
Levende hegn. Træerne er "knækket" for at få det tættest mulige hegn. I Holsten hedder levende hegn i "knicks".
Intro
Den storbakkede halvø Løjtland nord for Aabenraa er præget af gamle landsbyer og kaptajnsgårde, hulveje, skove og hegn. Den seks kilometer lange bebyggelse Løjt Kirkeby – Barsmark er især interessant...
Den storbakkede halvø Løjtland nord for Aabenraa er præget af gamle landsbyer og kaptajnsgårde, hulveje, skove og hegn. Den seks kilometer lange bebyggelse Løjt Kirkeby – Barsmark er især interessant. Løjtland var det første sogn i Danmark, hvor bønderne fik egne marker i stedet for den gamle fælles drift. De indhegnede marker opstod i perioden 1500 – 1730, men især efter 1633. Det skabte en østsønderjysk specialitet, nemlig de "levende hegn" (diger med bevoksning). Formålet var at få græsmarker til fedning af stude. Studeopdræt var frem til 1930 et vigtigt erhverv i Løjt Sogn.
''Kaptajnsgårde og levende hegn''
I 1700-tallet stak "løjtingerne" til søs. Bondesønner blev skippere eller kaptajner på skibene fra søfartsbyen Aabenraa. Rige gårdejere blev også med-redere. Storhedstiden var sejlskibstiden 1750-1880. De flotte kaptajnsgårde fra denne tid kan ses i Stollig, Skovby og Barsmark. Men søfarten spiller stadig en rolle for Løjtland. Det eneste overlevende Aabenraa-rederi, Jebsen, har nemlig i vore dage opkøbt og restaureret mange ejendomme og kroer.
De levende hegn præger endnu Løjtland. Hegnene blev tidligere plejet og fældet hvert niende år. For at gøre hegnene tætte, knækkede man træerne, så de groede vandret. I Slesvig-Holsten hedder levende hegn derfor "Knicks". I dag er der dog bevaret flest levende hegn på Broagerland ved Gråsten og på Angel syd for Flensborg Fjord.