Læsø Saltsyderi

Sydehytte på Læsø. Saltsyderi rekonstueret på baggrund af arkæologiske udgravninger af sydehytte på Kringelrøn i 1990

Saltsydning. Naturligt dannet saltlage bliver opsamlet i brønde og inddampes til salt i store jernpander

Intro

I middelalderen udvandt læsøboerne salt i sydehytter. På oplevelsescenteret Læsø Saltsyderi kan du følge den forunderlige forvandling af saltvand til salt af fineste kvalitet. Et par sydehytter er nu rekonstrueret efter arkæologiske udgravninger. Sydehytterne er en del af projekt Læsø Sydesalt. Projektet blev startet af middelalderarkæologen Jens Vellev i 1990 som forskning og oplevelse for turister. I dag producerer hytterne 75 tons sydesalt. Det sker efter middelalderens oprindelige metode til indvinding. Projektet har udviklet sig til en stor attraktion med omkring 40.000 gæster årligt. ''Jagt på øens hvide guld'' Salt var engang et nødvendigt konserveringsmiddel. Godt salt var derfor værdifuldt. I middelalderen og renæssancen betalte Læsøboerne afgifter til kannikkerne i Viborg i salt. Ingen ved, om øboerne også indvandt salt for at sælge det. Særligt for Læsø findes koncentreret saltvand under strandengene, og ren saltlage kunne opsamles i brønde. Sydning af vandet gav et kvalitetsprodukt på højde med det berømte salt fra Lüneburg. Produktionen af salt ophørte i 1652, fordi sydehytterne krævede store mængder brændsel. På det tidspunkt havde saltindustrien brændt øens bevoksning af. Sandflugt havde forvandlet Læsø til en stormomsust ødemark. Saltudvindingen fortsatte som mindre hjemmeproduktion op til midten af 1800-tallet. Ruinerne efter øboernes gamle sydehytter står i dag som lave, firkantede volde. Et skøn lyder, at der på øen ligger over 1000.