Lyskrydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade, København
Lyskrydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade. Her belv det første dankse automatiske trafiksignal sat op
Intro
I 1928 blev det første danske, automatiske trafiksignal sat op i København. Det blev kaldt færdselslampen. Signalet fik sin plads i krydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade. Det skulle dirigere køretøjer og folk i byens mest trafikerede kryds...
I 1928 blev det første danske, automatiske trafiksignal sat op i København. Det blev kaldt færdselslampen. Signalet fik sin plads i krydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade. Det skulle dirigere køretøjer og folk i byens mest trafikerede kryds. Færdselslampen lyste op med rødt, gult og grønt. Forløberen for lyskrydset var en mekanisk signalmast med bevægelig arme, som i 1920'erne blev betjent manuelt af en politimand. 23. november 2008 markerede Københavns Kommune lyskrydsets 80-årsdag med politibetjente i datidens uniformer, avisdrenge, veterankøretøjer og slikkepinde.
''Forbudt at køre ind i hinanden''
Danmarks ældste færdselslov stammer fra 1685. Her indførte kong Christian den Femte parkeringsregler og fartgrænser i København. Det blev også forbudt at køre ind i hinanden. Bøden var en rigsdaler. Betalte lovovertræderen ikke, røg han to dage på vand og brød i Rådhuskælderens fængsel. I 1758 blev højrekørsel indført. Omkring 1780 blev loven om hastighed skærpet, så trafikanter højst måtte køre i det rolige, såkaldte lontetrav. Loven havde en stikkerparagraf, hvor københavnerne fik seks rigsdaler for at angive hinandens overtrædelser. Den ulykkelige trafikant skulle ud over bøden på to rigsdaler også betale stikkerens løn. Politimesteren kunne så tilføje straffe som den spanske kappe, halsjern og fængsel. Samtidig blev det forbudt at appellere politimesterens afgørelser, så landet var et rent færdselsdiktatur.