Lysets kraft af Reinhardt Nielsen

Intro

På hjørnet af Viaduktvej og Voerbjergvej i Lindholm står i nærheden af Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 10 en iøjnefaldende skulptur, "Lysets kraft". Den er udført af Hirtshals-kunstneren Reinhardt Nielsen (1935 1993).

'Lysets kraft' er skænket området i Lindholm af Aalborg Kommunes Kunstfond og blev afsløret den 15. maj 1991. Sokkel og belysning blev dog finansieret af boligselskabet. Skulpturen, der er tre meter høj, er udført i limtræ, som er malet med en blå farve, og i rustfrit stål på en mørk granitsokkel. Formmæssigt er den bygget op i fem lodretstående elementer i forskellige højder. På det midterste element er der anbragt en terning af rustfrit stål, som er malet med en orange farve. ''Reinhardt Nielsen'' Reinhardt Nielsen var autodidakt. Han var uddannet som frisør og blev senere minkavler. I 1970 begyndte han at male og lave skulpturer samtidig med, at han passede sine dyr. Men fra 1985 var han fuldtidsbeskæftiget som kunstner. Han nåede inden sin død at debutere på Kunstnernes Påskeudstilling og deltage i udstillinger i Norge, Sverige og på Færøerne. I Hirtshals løste han forskellige udsmykningsopgaver, bl.a. på Nordsøcentret og hans hovedværk, vandkunsten i gågaden. Desuden udførte han udsmykninger på Bernsdorffsminde Efterskole i Korinth på Fyn. I 1984 udvidede han sit hus og indrettede et kunstgalleri.