Lyngby
Bymiljø med kirke
Intro
Landsbyen bærer stadig præg af det gamle, slyngede vejforløb. Samtidig har den nye landevejs lige gennemskæring haft betydning for den senere byudvikling. Således opleves landsbyen opdelt med et vanskeligt aflæseligt udtryk.
''Lyngby''
Selvom de vestlige og østlige dele af denne landsby har bevaret byens oprindelige landelige byform, kan den kulturelle udvikling som Lyngby gennemgik i 1800årene tydeligt spores i den sydlige bydel.
Denne udvikling har sin oprindelse 1813, med oprettelsen af et skolelærerseminarium i det sydøstlige Lyngby. Fra 1815 overgik seminariet til at være et statsseminarium, med stor kulturel betydning for byen og det omkringliggende opland. I 1842 blev seminariet udvidet med nye bygninger, hvortil der senere blev tilføjet flere etager.
I 1875 blev seminariet lukket ned, hvorefter bygningerne blev omdannet til kommuneskole.
Fra 1887 blev Djurslands Højskole oprettet i byen, med bla. landbrugs-, havebrugs- og sykurser på skemaet. Herved fortsatte Lyngby sin udvikling som kulturby, selvom seminariet ikke længere eksisterede. I 1939 blev højskolen omdannet til Djurslands Husmandsskole, for da i 1948 af blive flyttet til Kalø, men Kalø Landboskole som skolens nye navn.
Seminartiden siges at have været afgørende for byens udvikling, da mange af byens små huses vurderes til at være fra denne periode.