Lykkegård

Intro

Her lå i sin tid en gård, som tjente til bolig for ridefogeden på Hverringe

Lykkegård er opkaldt enten efter ejerfamilien Lykke eller den "lykke" (på lidt over 9 tdt.hk. - eller mere end 2 almindelige gårde), som den blev anlagt i. Gården tjente som bolig for ridefogeden på Hverringe ca. 1620-1690. Den var sammen med bebyggelsen i Snave de ældste tiltag m.h.t. opdyrkning af kystskoven (købt 1607). Begge dele er rimeligvis anlagt på foranledning af Kaj Rantzau til Rantzausholm m.v., som var gift med Anna Lykke til Hverringe. Ridefoged Niels Christensen (Lykkegaard), ca. 1636-1687, var involveret i godsets erhvervelse af hans svigerfars gård i Mesinge (Kragegården). 1690 flyttede fogeden tilbage til hovedgården og en af fogedgårdens længer blev flyttet til Måle. De øvrige bygninger blev udstykket i 2-3 "huse" med lidt jord, som i begyndelsen (mens bygningerne var ved magt) var udlejet til lidt mere honette lejere (en erhvervshollænder, skomagere og urtegårdsmænd). Det lille landarbejderhus mod kysten tilkom vist nok i forbindelse med eller efter udskiftningen (1798-1803), det nævnes første gang 1820 (ældste brandforsikring). Det indeholdt tidligere langt ældre (ant. genbrugte) bygningsdele.