Lundehøje

Intro

Lundehøje havn blev oprettet efter bygningen af diget i 1876, da de gamle havne ved Sjælstofte og Bjernæs blev tørlagt. Lundehøje, der hørte under Lungholm, fik sine første 4 huse i 1811. Der blev senere udlagt husmandslodder som blev bebygget efter 1900.

Prioritet 1
Kulturmiljøet vurderes til prioritet 1 for såvel havn som husmandskoloni.

kilde: Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 50 ff.


Fiskerne måtte selv betale for havnen I 1876 nægtede Lungholm at betale for en erstatningshavn til de lokale beboere som stangede ål, fiskede sand og sten samt bjergede vragrester. Lungholm ønskede det fremskudte dige, så de fik et stort inddæmmet areal og betalte merudgiften til diget.
Det var digelaget der gravede havnen, så de fik jord til diget, men Lungholm havde ikke råd til bolværk. Først efter 1900 kom der mere gang i egentligt fiskeri og i 1921 blev interessentselskabet Lundehøje havn stiftet med en gårdejer som formand og en sandgraver samt 3 fiskere i bestyrelsen.
Kommunen garanterede foret lån på 7000 kr så der kunne etableres en egentlig havn. Økonomien kunne kun hænge sammen, ved at der bklev indført havnepenge og afgifter. Især forslaget om at fiskerne skulle betale 1 % af salgsprisen for deres fisk medførte ekstraordinær generalforsamling og blev kun vedtaget, da det blev kædet sammen med en forhøjet afgift på sten- og gruslaster.

/Henning Aggerholm

Anvendt litteratur:
Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 803 C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. V, 1928 s 262 Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 50 ff. Kristensen og Clausen: Lundehøje By Krambes Havn. (Lokalhistorisk arkiv Holeby u. år [1991])