Luftmeldetårn ved Knøsen
Luftmeldetårnet ved Knøsen.
. Knøsen er placeret på en bakketop med flot udsigt over det sjællandske landskab
Intro
På et højdedrag ved Knøsen, nær Skamstrup i Vestsjælland, står et luftmeldetårn som et af de sidste fysiske vidner i Vestsjælland om Den Kolde Krig. Oprindeligt var der knapt 400 af sådanne luftmeldeposter fordelt rundt i landet...
På et højdedrag ved Knøsen, nær Skamstrup i Vestsjælland, står et luftmeldetårn som et af de sidste fysiske vidner i Vestsjælland om Den Kolde Krig. Oprindeligt var der knapt 400 af sådanne luftmeldeposter fordelt rundt i landet. Over halvdelen var udkigsposter på høje bygninger i byerne, mens cirka 160 var 6-9 meter høje jerngittertårne placeret på højdepunkter i landskabet. Alle jerntårnene er i dag revet ned med undtagelse af denne ene luftmeldepost på Vestsjælland.
''Luftmeldekorpset''
Allerede i 1934 blev Luftmeldetjenesten oprettet, hvor frivillige borgere rapporterede om aktivitet i det danske luftrum. I 1952 blev funktionen lagt ind under Flyverhjemmeværnet som ”Luftmeldekorpset”. Korpsets folk spejdede efter fremmede fly fra luftmeldeposterne, der alle var placeret med godt udsyn over landskabet. Meldinger om aktivitet skulle rettes til en af landets syv lavvarslingscentraler (LAVAC). Ved luftmeldetårnet Knøsen skulle der rapporteres til lavvarslingscentralen på Nykøbing Falster, der blev bygget i 1955. Rapporteringen skete ved en simpel telefonopringning. I LAVAC-bunkeren tog man stilling til eventuel handling på de indrapporterede observationer. Nettet af luftmeldeposter, der hver især rapporterede til LAVAC, gav et kontinuerligt overblik over situationen, hvis lavtgående fly skulle bevæge sig ind i det danske luftrum, for at snyde radarerne. Luftmeldekorpset blev nedlagt i 2004.