Lollandsbanen og Søllested som stationsby
Stationsbygning i Søllested (Lolland)
Søllested Station (Lolland) Jul 1978
Indgang og billetluge
Intro
Det har haft en stor betydning for Søllested, at den fik status som stationsby i 1874. Der opstod et levende samfund omkring byen og omkring stationen. Selve stationsbygningen levede i mange år, men blev revet ned i år 2000.
Lollandsbanen anlæg.
Privatbanken opnåede koncession d. 29. marts 1873 på anlæg af en bane over Lolland fra Nykøbing til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby. Aftalen blev, efter koncessionens § 7, at den skulle åbne 1. juli 1874.
Der skulle altså bygges 65 km bane på et år. Efter mange diskussioner blev ruten, som stadig er: Nykøbing, Grænge, Sakskøbing, Maribo, Ryde, Søllested, Avnede og Nakskov.
Det lykkedes, og banen blev indviet 1. juli 1874. Det skete under stor festivitas med 200 gæster.
'''Kilde: Fra Bogen: ”Lollandsbanen 1874-1. juli 1974”
af B. Wilcke og P. Thomassen'''
Det fik en meget stor betydning, at der kom en station i Søllested. Før dette var der kun ca. 700 beboere i hele sognet. Det meste liv var omkring Søllestedgård. I 1911 var der 500 beboere i Søllested. I 1949 var der 750. I det gamle Højreby var der 4-5000 indbyggere.
'''Kilde: Fra Bogen: ”Lollandsbanen 1874-1. juli 1974”
af B. Wilcke og P Thomassen.
'''
Der var en meget stor aktivitet omkring stationen ud over tog der kom og gik, samt billetsalg. Der var et stor posthus med en stor postsortering og omdeling. Var man postbud på disse tider kunne ens opgaver variere. Eksempler på dette kunne være:
Uddeling af breve og pakker, udbetaling af Folkepension, modtage breve til forsendelse, modtage indbetalinger, uddele aviser, opkræve abonnementer, afregne til landmændene fra slagterierne eller afregning for grise og roer og indkøb af fx medicin o- lign. Af og til skulle postmanden hjælpe til med forefaldende arbejde som fx at bugsere grise op i en transportvogn.
'''Kilde: Artikel i arkivets årsskrift 2006: ”Min tid som landpostbud af Hans Chr. Henriksen.'''
Søllested var stort set kun én lang hovedgade med et par mindre sideveje. Det var en landsby, som var blevet langstrakt, fordi der i 1852(?) blev bygget en jernbane. Den kom lige tværs over hovedgaden midt i byen.
Jernbanen delte byen i to dele. Der var meget stor forskel på, om man boede i den ene eller anden ende af byen. Det kom oftest til udtryk i de gadekampe, der af og til udviklede sig mellem byens drenge. Det kunne nu også være andre ting, eller hændelser, der udløste den slags.
Nede ved jernbaneoverskæringen var der altid noget at se på for en rask dreng, der gerne ville opleve noget spændende. Der var noget magisk dragende ved de to blanke jernbaneskinner. De lå der så langt øjet rakte. Til den ene side var det, som om de forsvandt lige ind i et stort, mørkt hul helt ude ved Ryde Skov. Til den anden side lå stationen. Det var her alle togene standsede for at læsse passagerer og fragtgods af.
Når toget kom, var der altid folk på stationen til at tage imod. Stationsforstanderen stod der med sin fine kasket med det store, brede, røde bånd om. Han skulle påse, at alt gik rigtigt til. Det var også ham, der sendte togene af sted. Det var noget, der skulle være meget præcist. Tog til tiden, var hans motto. Han havde en rigtig trillefløjte til det brug. Stationskarlen stod altid klar med pakker, der skulle med toget til andre byer. Han tog sig også af det, som med det pågældende tog, blev læsset af til senere fordeling i byen. Varerne blev som regel kørt på en sækkevogn ind i pakhuset, som lå lige ved siden af stationsbygningen.
Senere kom så fragtmanden og læssede det hele på sin lille lastbil for at tage det med på sine daglige ture rundt i oplandet.
Bommene ved jernbaneoverskæringen blev rullet ned henne fra stationen. Der var der et håndtag, som var forbundet med to lange længder ståltråd, som på nogle trisser løb hen til bommene. Det var stationskarlen, som skulle rulle bommene ned, når toget nærmede sig overskæringen.
Ved alle overskæringer langs hele banens længde var der de fleste steder bygget små ledvogterhuse. Her boede mange forskellige banearbejdere med deres familier, Mens manden nu var på arbejde, var det hans kone, der havde til opgave at lukket leddet eller at rulle bommene ned.
'''Kilde: ”Frederik” af Knud Olsen, s. 63.'''
Der kom mange tog hver dag. Om eftermiddagen kom foruden ”Københavneren” også ”Slæberen”, som var dagens godstog, der kørte fra by til by. Det kunne være korn fra Quade eller sukkerroer til fabrikken.
'''Kilde:''' '''”Frederik” af Knud Olsen, s. 64.'''
'''Kilde: Hanne Blom, tidligere byrådsmedlem i Højreby Kommune og skribent på denne artikel.)
'''I 2000 blev det besluttet, at stationsbygningen skulle rives ned. Mange borgere var imod nedrivningen. Byrådets dilemma var, at det var Lollandsbanen, der ejede bygningen og ikke kommunen. En del borgere henvendte sig til byrådsmedlemmerne for at ændre beslutningen. Undertegnede kom med det forslag, at man tilbød at overtage bygningen for de 800.000 kr. som det ville koste Lollandsbanen at nedrive bygningen. Det forslag faldt ikke i god jord og bygningen blev revet ned i 2000. I stedet blev der opført en ventebygning.
'''Kilde: Hanne Blom, tidligere byrådsmedlem i Højreby Kommune og skribent på denne artikel.'''