Lollands Højskole


Lollands Højskole i Søllested


Lollands Højskole i Søllested - postkort

Intro

Lollands Højskole blev oprettet i 1905 og var i en lang årrække uddannelsessted for såvel lokale unge mænd og kvinder som for unge fra det ganske land.

Lollands Højskole blev stiftet i februar 1905

Om morgenen den 22. oktober 1905 kunne højskolekredsens første formand, gdr. Rasmus Skafte, Gurreby, byde velkommen til de første 60 elever og erklære højskolen for åbnet.
Han sagde også i sin velkomsttale, at skolekredsen havde kunnet glæde sig over, at stiftelsen 9 måneder forinden havde båret frugt. Man havde fået tegnet den nødvendige aktiekapital, fået tegnet højskolen og fået den opført. Herefter havde de 60 elever den første undervisningsdag under forstander N. C. Lundbys ledelse.

Mange elever boede hjemme
Det første elevhold bestod fortrinsvis af folk fra Lolland, for som de selv sagde dengang: Hvorfor tage uden for øen, når vi nu selv har fået en højskole.
Senere ændrede det sig, og højskolen modtog elever fra det ganske land. Det var i øvrigt almindeligt på den tid, at hvis eleverne var hjemmehørende i Søllested eller i nabosognene, så boede man hjemme hos sine forældre, og mødte først om morgenen til den traditionelle morgensang.
Var der aftenarrangement på skolen blev man selvfølgelig sammen med de fastboende elever, og så drog man hjem ved skæret af karbidlygterne.
Dette fortalt af N. J. Knud Nielsen, Skovlænge, der var en sådan hjemmeboende højskoleelev i vinteren 1929/30.

Skolen nedbrændte i 1954

Gammel elev og senere bestyrelsesformand på højskolen, Rasmus Skafte skriver i sine erindringer om det første skoleår:

… den første vinter var der et slemt pløre omkring bygningerne og over det meste af pladsen. Det havde næsten ikke været frost den vinter, og det hele var opkørt og nærmest ufremkommeligt, men skolen gik med liv og lyst. Lundby var rigtig i sit es, idet han havde fået en højskole at samle de unge i.

Det gik godt for højskolen i mange år, men den 17. maj 1954 brast det hele. Lollands Højskole brændte!
Hvad nu? Tvivlen bredte sig. Kunne det nytte at opføre en ny højskole? Selvfølgelig, sagde de mere handlekraftige, og man fik da også genskabt skolen, stort set som den også ser ud i dag, hvor der drives friskole i bygningerne.