Livø

Intro

Limfjordsøen blev på initiativ af lægen Christian Keller rammen om et helt specielt projekt. Livø skulle bebos af såkaldte antisociale åndssvage, der på grund af vagabonderende eller forbryderiske tilbøjeligheder, som det blev udtrykt, ikke passede ind på de eksisterende åndssvageanstalter. Inspirationen hentede Keller i Norge, hvor man havde positive erfaringer med ø-hjem inden for opdragelsesforsorgen. Oprettelsen af Livø som filial af ”Den Kellerske Åndssvageanstalt” ville give de åndssvage en hverdag i relativ frihed på 600 tønder land og samtidig beskytte samfundet mod svagtbegavede lovbrydere uegnet til almindelig straf. I 1911 ankom de første 24 patienter, 50 år senere lukkede anstalten. ''Den sociale fare'' Livøboerne udgjorde en ”social fare”. Også når det gjaldt forplantning, måtte samfundet sætte begrænsninger op og isolere ”undermålerne” ud fra ideen om, at åndssvaghed var arvelig. Med tre love, vedtaget i perioden 1929-35, blev det muligt at sterilisere og kastrere åndssvage. På Livø betød lovene, at de, der havde evnerne, kunne forhandle sig til en mere tålelig tilværelse væk fra øen. En patient henvendte sig herom i et brev til overlægen: ” Hrr Overlæge Vildenskov. Undertegnede……. anmoder, om det er muligt, at Undertegnede kunde blive overflyttet til Brejninge … Jeg er villig til at underkaste mig den store operation på Vejle Sygehus, da jeg selv mener, at den steralion jeg fik på Løgstør Sygehus ingen verning har gjort…”