Liselund på Møn


Liselund Slot. slottet i sin skovlysning


Det kinesiske tehus. i Liselunds have


Liselund slot 2. Slottet i sin lysning


Norske hytte. i Liselunds have

Intro

Liselund lystslot blev anlagt i årene 1790-95 og ligger i Danmarks bedst bevarede eksempel på den romantiske have. Bygherren Antoine Bosc de la Calmette havde foretaget dannelsesrejser i Europa og ladet sig inspirere af romantiske haver...

Liselund lystslot blev anlagt i årene 1790-95 og ligger i Danmarks bedst bevarede eksempel på den romantiske have. Bygherren Antoine Bosc de la Calmette havde foretaget dannelsesrejser i Europa og ladet sig inspirere af romantiske haver. I samarbejde med arkitekt Andreas Kirkerup blev ideerne fra disse rejser, fra litteratur og malerkunst overført til det dramatiske landskab ved Møns klint, der allerede besad en del af de ønskede egenskaber. Vandløb blev stemmet op til søer og terrænet dramatisk bearbejdet, så haven kunne byde på vekslende perspektiver og overraskende scenerier. ''Den kunstige skovlysning'' Danmark er et skovland. Stod det til ’naturen’, ville det meste af landet være dækket af skov. Rydninger i skoven har skabt betingelsen for landbrugets og landsbyernes eksistens. En lysning plejer således at være noget, man hugger i skoven for at opnå en åben, lysfyldt flade til dyrkning og bosættelse. Men på Liselund var det lige modsat. Her blev skoven plantet for at skabe illusionen om den stemningsfulde lysning med lystslot, schweizerhytte, norsk hus og et ottekantet, farvestrålende, kinesisk lysthus som sætstykker i brynet. Haven ved Liselund er blevet det klassiske eksempel på et nordeuropæisk, kunstnerisk tema for haver: lysningen i skoven.