Lindved Mølle og mølledam
Intro
Lindved Mølle kan dateres tilbage til 1400 tallet. Møllen med sine kanaler er en kulturperle. Kanalerne og møllen kan ikke besøges, men bygningen kan beses ude fra.
''Møllen''Lindved Mølle ligger ud til Svendborgvej, der er en af de gamle indfaldsveje til Odense.
Sydvest for møllebygningen ligger Lindvedgårds hovedbygning. Både mølle og hovedbygning ligger umiddelbart ud til en opdæmmet sø der har forsynet møllen med vand, da den var i drift.
Mølle er en treetagers bygning, der har en syv fag bred gavl mod vejen og er syv fag lang. Over de midterste vinduesåbninger ses mod nord årstallet 1847, mens der mod syd ses initialerne W B.
I det indre er møllen præget af en ældre indretning med tre etager. I underetagen er en køregang langs gavlen i nord og mindre rum i luderne mod vest og øst. Den resterende del af underetagen er et åbent rum, hvor den del af det ældre mølleinventar er bevaret. De øvrige etager har en lignende indretning, hvor der på anden etage er mindre rum i luderne og over port gennemkørslen. Også på denne etage er bevaret dele af det ældre mølleinventar. Den øverste etage står som et åbent tagrum. Der bevaret to fritstående skorstene, samle til en skorsten under kippen. Skorstenen er ikke ført igennem taget. Tagkonstruktionen er synlig og stråtaget er syet på.
Der er bevaret dele af en tromlesigte, hejseværk, gangværk, grubbekværne og kværne.
''Lindved Mølledam''
Tilløbet til mølledammen sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende. Kanal, mølledam, vandmølle og hovedbygning er en kulturhistorisk perle af høj klasse.
Fredningssagen er behandlet flere gange op gennem den sidste halvdel af 1900-tallet både i Fredningsnævn og i Overfredningsnævn
Fredning af Lindved Mølledam i 1950. Da Stenløse – og Fangel sogn projekterede udretning af sognevejen mellem Volderslev og Lindved, rejste ejeren af Lindvedgård fredningssag med henblik på at bevare resterne af dammen ved Lindved Vandmølle. De oprindelig to damme blev ved vejomlægningen reduceret til en vandfyldt dam, som findes i dag. Af kendelse fremgår, at mølledamme skal bevares i sin nuværende tilstand og skal til stadighed holdes omgivet af bevoksning. Desuden blev en nu fældet kastanjeallé langs Lindved Å sydøst for Lindved Mølle fredet.
Op gennem 1960’erne blev det vanskeligt at holde vandstanden i Lindved Mølledam. Problemet var, at Lindved Å på en strækning ligger næsten 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Kreaturer i løsdrift trådte dæmningerne langs åen i stykker. Desuden skar lodsejere porte i dæmningerne for at tappe vand til markvanding. Portene lukkede de nødtørftigt med blikplader, som ikke kunne holde til vandpresset i det tidlige forår.
Nationalmuseets Mølleudvalg rejste sammen med Danmarks Naturfredningsforening fredningssag med henblik på at bevare vandstanden i Lindved Å og dermed de kulturhistoriske værdier omkring Lindved Mølle. Dæmningerne blev hegnet mod kreaturer, og det blev forbudt lodsejerne at grave vandingskanaler i dæmningerne.
Regulering af Lindved Å i 1987. I 1980’erne blev dæmningerne omkring de højtbeliggende dele af Lindved Å porøse. Da udsivende åvand fugtede de omgivne landbrugsjorder uhensigtsmæssigt, var ønsket at føre de største vandmængder tilbage gennem Lindved Ås gamle løb og samtidig gøre vandføringen i møllekanalen stabil. Samtidig etablerede man fri passager for fisk uden om vandmøllen. Sagen blev behandlet i Overfredningsnævnet, som trods Fredningsnævnets afslag gav tilladelse til vandløbsreguleringen.
''Se billederne.''