Lindeskovsdysserne
Dyssen med fem gravkamre ved Assensvej mellem Lindeskov og Ellested i skumringstimen.
Udsnit af langdyssen nær Lindeskov.
Dyssen med fem gravkamre lige ved Assensvej mellem Lindeskov og Ellested.
Intro
På Ørbækegnen findes der en koncentration af storstensgrave (megalitgrave) fra bondestenalderen, som også kaldes yngre stenalder.
Ikke ret langt fra Ellestensdyssen ligger Lindeskov Hestehave. Her er der 5 storstensgrave mere, og her kan man gæste endnu en berømthed, nemlig landets andenlængste langdysse, som måler hele 168 meter! Dette imponerende anlæg er omkranset af 126 randsten. Dette er, hvad der er bevaret, men der har oprindeligt været flere. I 1938 blev langdyssen reddet fra det "fremadskridende" forfald, da Nationalmuseet restaurerede den.
Hestehavelokaliteten var åbenbart et udmærket sted at blive begravet, for der findes også grave fra jernalderen, nemlig de perioder, der kaldes ældre og yngre romersk jernalder.
Områdets runddysse har hele to dæksten, og det er ikke ret almindeligt, så alt i alt må man sige, at der er tale om en samlig særdeles bemærkelsesværdige megalitgrave. I Runddyssen er der i øvrigt fundet en dysseflaske, dvs. et højt slankt, flaskeformet lerkar, flintflækker samt nogle ravperler. Disse gravgaver stammer fra den oprindelige grav, primærgraven. Senere, nemlig i bronzealderen, blev gravhøjen genbrugt, idet der blev begravet nogle urner i den.
Den ene af storstensgravene på Ørbækegnen hedder Ellesteddyssen, og den udmærker sig ved at have hele fem gravkamre. Den blev restaureret af Nationalmuseet i 1939. De fire af kamrene er ”almindelige” dyssekamre, mens det femte er en hellekiste fra slutningen af bondestenalderen.
Yngre stenalder er en af de forhistoriske perioder, hvor der er ofret mest omhu på lerkarrene. Moden skiftede hurtigt, og det bevirker, at arkæologiske fund kan dateres ret nøjagtigt, hvis de indeholder lerkar. En del af lerkartyperne er specielt knyttet til gravene, bl.a. dysseflaskerne. Det er selvfølgelig også derfor, det har fået netop den betegnelse. Andre karformer er dækket af fladedækkende, indridsede mønstre, og det har voldt arkæologerne adskillige hovedbrud at tolke disse. Er der alene tale om mønstre, der skulle virke gennem deres æstetiske udformning, eller er der også en form for kommunikation gemt i dem? Symboliserer mønstrene noget? Begge dele kan være muligt.
I yngre stenalder var gravene ikke bare grave. De fungerede også som samlingspunkter for bygdens befolkning, og måske markerede de lokalbefolkningens ret til området. Man opererede ikke med ejendomsret, sådan som vi forstår begrebet i dag, men en eller anden form for brugsret. I bedste fald anerkendte nabostammerne hinandens territorier, men af og til har der nok været konflikter om jorden, og her kunne forfædrenes grave så bruges som et argument for, at ”her har vi altid boet”. Desværre ved vi ikke, hvor stor en del af befolkningen, der blev begravet i storstensgrave, men der må være sket en eller anden form for udvælgelse – måske de rigeste.