Lindersvold - herregård og julemærkehjem
Hovedbygningen på Lindersvold, ca 1928
Lindersvold Allè med Lindersvold Hovedgård i baggrunden
Julemærke fra 1934. Foto: Arne Aasbjerg
Et af de første husmandsbrug på Lindersvold 1922.
Plakat fra Hjenstavnsspil af Karen Hansen, Vindbyholt. Foto: Arne Aasbjerg
Intro
Lindersvold er en herregård i Roholte Sogn i Faxe Kommune og bl.a. hjemsted for den berygtede fru Merthe.
Efter lensafløsningen i 1919 blev jorden udstykket til husmandssteder, og hovedbygningen indrettet til julemærkehjem.
I året 1580 hører man første gang om Lindersvold.
I bogen "Gavnø Kloster og Herregård, 1402 - 1902, omtales Christoffer Lindenov som ejer af en mindre hovedgård med dette navn.
Lindersvold er oprettet af to nu nedlagte landsbyer, Akselhoved og Hyllingeskov.
Den nuværende hovedbygning er fra 1830. Den erstattede en tidligere, der nedbrændte i 1808 og som var fra 1777.
I 1922 blev gården udstykket til husmandslodder og hovedbygningen med tilhørende to sidelænger og en park på 10 tdl. solgt.
I 1927 solgtes ejendommen til Julemærkekomiteen, der drev stedet som julemærkehjem.
Siden 1971 ejes og drives stedet af Den rejsende Højskole.
Ejerrække:
1580 Christoffer Clausen Lindenov
1593 Sophie Hartvigsdatter Pless
1602 Godske Christoffersen Lindenov, siden hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne
1654 Christoffer Godskesen Lindenov
1672 Axel Urne
1673 Rabe von Schildern
1680 Merete Sophie Urne
1704 Hedevig Sophie von Schildern
1728 Kirsten Marie Krabbe
1731 Otto Thott, der også ejede Strandegård og Gavnø. Lindersvold hørte herefter under Gavnø i næsten 200 år.
1921 John Petersen
1927 Julemærkekomiteen
1971 Den rejsende Højskole
Kilder: Wikipedia, "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte
''Spøgeri og realiteter''
Hvis man i forrige tider ved midnatstid befandt sig i alléen, der fører op til Lindersvold, kunne man risikere at møde "Den onde Fru Merthe til Lindersvold" når hun kom gående eller måske kørende med sine 2 sorte heste. Det skulle efter sigende ikke være noget særligt behageligt møde.
Fru Merthe er identisk med Merethe Sofie Urne, der ejede Lindersvold fra 1680 til 1704.
Godset blev i den periode drevet "med fast hånd" og bønderne havde omskrevet en gammel vise til følgende ordlyd:
"Gud fri os fra den onde Trold.
Hør det som vi bede.
Og fra fru Merthe på Lindersvold.
Hør os alle, Gud med glæde."
Visen blev brugt når bønderne red "Sommer i By".
Merethe Sofie Urne var en dygtig administrator og det lykkedes hende at drive og udbygge Lindersvold til en endnu større hovedgård. Endvidere fik hun i 1677 kvit og frit overdraget Roholte Kirke med tilhørende ejendomme mv.
Kilde: "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte
''Julemærkehjem for drenge''
Lindersvold var julemærkehjem fra 1928 til 1971. Hjemmet optog svage og underernærede drenge, der havde brug for at komme sig efter sygdom.
Drengene var typisk mellem 9 og 14 år, og fra København.
Et ophold varede 3-5 måneder. Børnene sov på sovesale, og de gik ikke i skole, men brugte tiden på praktisk arbejde, spil og leg, og vandreture i omegnen.
I begyndelsen var der på Lindersvold plads til ca. 60 drenge og i 1946 ca. 100.
Fra slutningen af 1940’erne var behovet for rekreation for svagelige børn blevet mindre, og i stedet tog julemærkehjemmet mod børn med sociale vanskeligheder.
Der var – og er – julemærkehjem flere steder i Danmark. De drives for indtægterne fra salg af bl.a. julemærker og har stadig til formål at give trængte børn et pusterum.
Lindersvold ophørte som julemærkehjem i 1971 efter uenighed om ledelsesformen.
Derefter blev det behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn, indtil Tvindskolerne overtog stedet i 1987, og først drev efterskole, derpå rejsende højskole og siden specialskole.
Lindersvold var i 1934 motiv på årets julemærke.
''Husmandsudstykningen på Lindersvold''
Mellem Lindersvold og Præstø Fjord ligger en række husmandssteder langs Egemosevej og Lindersvoldvej.
Husmænd havde typisk et lille stuehus, en staldbygning og et stykke jord, der lige akkurat var nok til selvforsyning. Ved siden af havde de arbejde på gårdene, eller som fx mælkekusk, fisker eller postbud. Det var derfor vigtigt, at konen og børnene kunne deltage i stald- og markarbejdet derhjemme.
Jorden tilhørte oprindelig den tidligere herregård Lindersvold, og blev udstykket i 1922 efter den såkaldte '''lensafløsning''', hvor godser skulle afgive jord til statens oprettelse af husmandsbrug.
Der skulle stilles så meget jord til rådighed for husmændene at de under normale omstændigheder - men ved fælles sparsommelighed og arbejdsomhed i familien - kunne skaffe sig et eksistensgrundlag.
Der blev trukket lod blandt interesserede ansøgere om fordelingen af i alt ca. 40 grunde, og derefter kunne de nyslåede statshusmænd gå i gang med at bygge.
Ejendommene skulle være opført allerede samme år, og husmændene skulle også selv bygge vejen mellem husene. Der opstod et stærkt sammenhold blandt nybyggerne i den nye udstykning, fordi alle var i samme båd.
I dag er mange af ejendommene bygget om, men man kan stadig få en fornemmelse af hvordan de mange små brug var placeret langs vejene som perler på en snor.
Kilde: "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte