Lindersvold
Plakat fra Hjenstavnsspil af Karen Hansen, Vindbyholt. Foto: Arne Aasbjerg
Julemærke fra 1934. Foto: Arne Aasbjerg
Lindersvold Allè med Lindersvold Hovedgård i baggrunden
Et af de første husmandsbrug på Lindersvold 1922.
Hovedbygningen på Lindersvold, ca 1928
Intro
Lindersvold er en herregård i Roholte Sogn i Faxe Kommune.
I året 1580 hører man første gang om Lindersvold.
I bogen "Gavnø Kloster og Herregård, 1402 - 1902, omtales Christoffer Lindenov som ejer af en mindre hovedgård med dette navn.
Lindersvold er oprettet af to nu nedlagte landsbyer, Akselhoved og Hyllingeskov.
Den nuværende hovedbygning er fra 1830. Den erstattede en tidligere, der nedbrændte i 1808 og som var fra 1777.
I 1922 blev gården udstykket til husmandslodder og hovedbygningen med tilhørende to sidelænger og en park på 10 tdl. solgt.
I 1927 solgtes ejendommen til Julemærkekomiteen, der drev stedet som julemærkehjem.
Siden 1971 ejes og drives stedet af Den rejsende Højskole.
Ejerrække:
1580 Christoffer Clausen Lindenov
1593 Sophie Hartvigsdatter Pless
1602 Godske Christoffersen Lindenov, siden hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne
1654 Christoffer Godskesen Lindenov
1672 Axel Urne
1673 Rabe von Schildern
1680 Merete Sophie Urne
1704 Hedevig Sophie von Schildern
1728 Kirsten Marie Krabbe
1731 Otto Thott, der også ejede Strandegård og Gavnø. Lindersvold hørte herefter under Gavnø i næsten 200 år.
1921 John Petersen
1927 Julemærkekomiteen
1971 Den rejsende Højskole
Kilder: Wikipedia, "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte
Hvis man i forrige tider ved midnatstid befandt sig i alléen, der fører op til Lindersvold, kunne man risikere at møde "Den onde Fru Merthe til Lindersvold" når hun kom gående eller måske kørende med sine 2 sorte heste. Det skulle efter sigende ikke være noget særligt behageligt møde.
Fru Merthe er identisk med Merethe Sofie Urne, der ejede Lindersvold fra 1680 til 1704.
Godset blev i den periode drevet "med fast hånd" og bønderne havde omskrevet en gammel vise til følgende ordlyd:
"Gud fri os fra den onde Trold.
Hør det som vi bede.
Og fra fru Merthe på Lindersvold.
Hør os alle, Gud med glæde."
Visen blev brugt når bønderne red "Sommer i By".
Merethe Sofie Urne var en dygtig administrator og det lykkedes hende at drive og udbygge Lindersvold til en endnu større hovedgård. Endvidere fik hun i 1677 kvit og frit overdraget Roholte Kirke med tilhørende ejendomme mv.
Kilde: "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte
Postassistent Einar Hollbøll var tilbage i 1903 optaget af tidens store klasseforskelle i samfundet. Især børnenes ve og vel havde han for øje for, både socialt og sundhedsmæssigt.
Ved juletid var han vidne til de mange julehilsener der passerede hans arbejdsplads. Han fik derfor en idé om, at selv et lille beløb som kunne relateres til de mange forsendelser tilsammen måtte kunne indbringe et større tilskud til hans ønske om støtte til udsatte eller tuberkuløse børn.
Året efter udkom Danmark's første julemærke. Det kostede 2 øre pr stk.
I 1928 overtog Julemærkomiteen Lindersvold, som blev det fjerde julemærkehjem i landet. Kommiteen lagde vægt på, at hjemmet var placeret i den friske sydsjællandske natur og ikke langt fra København idet flertallet af børnene kom fra hovedstaden eller andre store bysamfund.
I begyndelsen var der på Lindersvold plads til ca 60 drenge og i 1946 ca 100.
Lindersvold var i 1934 motiv på årets julemærke.
Kilde: "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte.
I 1922 besluttede den daværende baron Reedtz-Thott på Gavnø at en stor del af jordene på Lindersvold skulle afstås til udstykning af statshusmandsbrug.
Baroniet Gavnø afgav således jord til 39 husmandsbrug pr 1.4. 1922 og pr 1.4. 1926 jord til yderligere 2 brug. Alle brugene ligger tæt på Lindersvold.
Udstykningerne blev etableret som følge af jordlovene af 1899 og 1919.
Den første lov fra 1899, "Lov om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere", viste sig hurtigt ikke at virke efter hensigten, idet jordlodderne var for små.
Loven fra 1919 skulle tilgodese kommende husmandsbrug på forbedrede vilkår og der skulle skaffes tillægsjord til de husmænd der gik under betegnelsen " Indeklemte Husmænd".
Der skulle stilles så meget jord til rådighed for husmændene at de under normale omstændigheder - men ved fælles sparsommelighed og arbejdsomhed i familien - kunne skaffe sig et eksistensgrundlag.
Tildelingen af jordlodderne foregik efter ansøgning enten ved lodtrækning eller ved simpel fordeling i mindelighed på stedet.
En af de familier der var heldige i lodtrækningen på Lindersvold kom fra Møn, til fods og over isen ved Kalvehave den 18. februar 1922.
Kilde: "Udstykningerne på Lindersvold" udgivet 2007 af Familie & Samfund Roholte