Lindeballe teglovn


Lindeballe teglovn. Teglovnen der ligger i bygningen til højre har produceret tegl til kirkens våbenhus.

Intro

Dansk arkitektur blev revolutioneret, da teglsten blev indført i midten af 1100-tallet. Med tegl kunne alt lade sig gøre. De store kirker og klostre kunne opføres, og gamle bygninger i natursten fik tilføjet fine detaljer. Teglstenene blev produceret lokalt i små teglovne...

Dansk arkitektur blev revolutioneret, da teglsten blev indført i midten af 1100-tallet. Med tegl kunne alt lade sig gøre. De store kirker og klostre kunne opføres, og gamle bygninger i natursten fik tilføjet fine detaljer. Teglstenene blev produceret lokalt i små teglovne. Vi kender til mange teglovne fra middelalderen. Men teglovnen i Lindeballe er en af bare to ovne, som er udgravet og bevaret synlige. Ovnen ligger 60 meter vest for kirkegårdsdiget. Den er formentlig opført i forbindelse med etableringen af våbenhuset på kirken omkring år 1400. ''Middelalderlig byggeplads '' Vi er på byggepladsen ved Lindeballe kirke. Året er 1413. Den gamle kirke skal moderniseres med en hvælving over koret og et våbenhus foran kirkens dør. En erfaren bygmester og hans svende er tilkaldt. Håndværkerne vil bruge teglsten, som de selv producerer. Først skal leret graves op af jorden. Så skal det formes. Leret æltes med vand og kastes ned i en form af træ. Den våde sten slås ud af formen og lægges til tørring. Når stenene er tørre, stables de i ovnen med luft imellem. Selve brændingen varer mere end et døgn, og temperaturen skal op omkring 1100 grader. Hvis temperaturen er for lav, bliver stenene ikke hårde nok. Hvis den er for høj, smelter stenene.