Lilleborg


Lilleborg-1. Lilleborg-1


Lilleborg-2. Lilleborg-2

Intro

Lilleborg blev sandsynligvis opført som en kongelig fæstning i midten af 1100-tallet. Borgen lå på en 16 meter høj klippeknude i Borresø i skovområdet Almindingen på Bornholm...

Lilleborg blev sandsynligvis opført som en kongelig fæstning i midten af 1100-tallet. Borgen lå på en 16 meter høj klippeknude i Borresø i skovområdet Almindingen på Bornholm. I sydøst førte en pælebro over den nu næsten udtørrede sø, og en 76 meter lang ringmur langs klipperanden beskyttede borgområdet. For at komme op til borgen måtte man passere en dyb voldgrav og en vold, før man nåede frem til det store tårn, der vogtede indgangen. Indenfor lå en 25,5 meter lang bygning, inddelt i to rum. Fund af jernsager viser, at det ene rum muligvis har fungeret som smedje. ''Kampen om Bornholm'' I 1200-tallet udbryder der en alvorlig strid mellem kongen og ærkebiskoppen af Lund, og i 1259 arresterer kong Christoffer den Første ærkebiskop Jacob Erlandsen. Samme år bliver Lilleborg erobret og brændt ned af fyrst Jaromar af Rügen og ærkebiskoppens bror Anders Erlandsen. Efter ødelæggelsen af Lilleborg bliver Bornholm styret fra ærkebispens borg Hammershus. Fem år efter ødelæggelsen bliver ærkebiskoppen anklaget af selveste pave Urban den Fjerde for at have sendt en hær til Bornholm og ”ladet omkring 200 af kongens mænd dræbe” og for at have ”ødelagt hans borg i bund og grund”. Ved arkæologiske undersøgelser i 1900-tallet finder man rester af brændt tømmer, der vidner om Lilleborgs voldsomme endeligt.