Lille Vildmose

Tørvearbejdere 1919. I Vildmosen viste tørvegravning sig hurtigt at være mere indbringende end landbrug.

Gravhøjene. Gravhøjene vidner om bønders tilstedeværelse, før mosen helt fortrængte menneskene.

Vildmosegård. Vildmosegård blev oprettet af lensgreve A. G. Moltke i forbindelse med tørlægning mosens søer.

Videnskabernes Selskabs kort. På Videnskabernes Selskabs kort ses tydeligt de 4 tørlagte søer, som skulle opdyrkes.

Luftfoto. Lille Vildmosecenteret er bygget parallelt med Vildmosegårds hovedbygning fra 1768.

Vildorne. I de to skove i mosen, Høstemark og Toft Skov, er der et rigt dyreliv.

Soldug. I den del af mosen, der kaldes Portlandsmosen, kan man finde den kødædende planter, soldug.

Tørv. Ikke mindst under de to verdenskrige var mosens tørv en meget efterspurgt vare.

Intro

Da landhævningen i Danmark fandt sted fra omkring 500 f.Kr., blev der dannet en landtange langs Himmerlands østkyst. Mellem tangen og fastlandet opstod en lagune. Jernalderbønder slog sig ned ved bredden. I jernalderen blev vejret koldere og vådere. Spagnum-mosser begyndte at danne en højmose. Den havde helt fortrængt menneskerne ved middelalderens begyndelse. Højmosen voksede med gennemsnitligt 50 millimeter om året i 1200 år. I oplysningstiden opstod tanken om at nyttiggøre mosen. Man afvandede mosens fire søer, og i 1767-68 blev Vildmosegården opført. I 1936 blev 3100 hektarer udstykket til husmandsbrug. Mosen er dog altid mest blevet brugt til tørvegravning. ''En rest af syndfloden til salg'' Mosen med sin gyngende grund og sine hededampe er forbundet med megen overtro. Her dansede elverpiger, mens Mosekonen bryggede. Vildmosens uvejsomhed betød, at ingen havde interesseret sig for, hvem den tilhørte. Frederik den Femte satte i 1752 en kommission til at undersøge ejerskabet. Kommissionen måtte opgive at lave en opmåling og kortlægning af mosen, fordi man ikke kunne færdes i den. Kommissionens konklusioner var, ”at den plads, hvor Vildmosen ligger, er ved syndflodens virkning eller anden betydelig jordens forandring bleven til en indvig af havet, som har haft sit udløb i Mariager Fjord”. Kommissionen konkluderede, at ”dét, som ingen ejer, ejer kongen” . Frederik den Femte forsøgte at sælge mosen, men ingen ville købe den.