Lille Lihme Klæde Fabrik
Marshals gavl set fra nord, med den port man engang for mange år siden kørte de 500 kg. tunge baller ind ad.
Her den sydvestlige gavl som den så ud den 11. december 2005. Bindingsværket er erstattet af brædder og bølgeblik. Borte er fortids storhed.
Toppen af turbinen i det tilbyggede turbinehus. Rasmus Tranholm har mange gange været med til at tage turbinen op for at rense den.
Thomas B. Thrige el-motoren, der leverede kraften til maskinerne i kælderen.
Presseren der pressede de rensede, iturevne og tørrede klude i baller a’ ca. 250 kg.
Tørremaskinen, hvor de vaskede og findelte klude blev tørret. Det snavsede vand blev ledt direkte ud i Mølledammen, og luften fra tørringen blev gennem rør ledt ud i det fri.
I denne maskine blev kludene vasket. Det var kasseret tekstiler der kom til fabrikken fra tekstilfabrikkerne i Herning og Ikast.
Marshal med underfaldshjul som bygningen så ud før kanalen blev bygget i 1920. Oppe bag Marshal ses en bygning med skorsten, som efter overleveringen var farveriet.
Marshal set fra nord, på dette postkort ses farveriet tydeligt. Bag denne beboelsen til Marshal, eller Lille Lihme Klædefabrik, som den også kaldtes. Ingen ved bestemt, hvornår navnet Marshal blev taget i brug. På postkortene kaldes stedet Ll. Lihme Mølle
Intro
Lille Lihme Klædefabrik i Rodal også kaldet 'Marshal'
Nyere foto: N.M.Schaiffel-Nielsen
Maskinerne i kælderen under Marshal
Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
Lille Lihme Fabrik i Rodal fik sin drivkraft fra et vandhjul. Fabrikken blev i folkemunde kaldt "Marshals Fabrik", eller bare ”Marshal”. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvorfor bygningen har fået dette navn. Vi ved ikke ret meget om bygningen og dens historie, ud over at det har været en tekstilfabrik, der fra begyndelsen blev drevet af et underfalds¬hjul.
C.E. Secher, som beskrev Randbøl og Nørup sogne i 1867, nævner ikke LI. Lihme Fabrik. Heller ikke i Statistisk Topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark J.P. Trap i 1879 nævnes vandmøllen.
I 1870 optræder første gang navnet på en formodet ejer af vandmøllen, fabrikant F. Jiirgensen. Han var gift med Andrea Charlotte, f. Olivarius. De fik samme år døbt en søn i Randbøl Kirke, der fik nav¬net Hans Kristian Theodor Olivarius Jiirgensen. I 1890 bliver datteren Ane Jakobe Katrine Jürgensen konfirmeret i Randbøl kirke.
I arbejdsbog nr. 71 fra Randbøldal fabrik 1885-87 Vedr. indleverede Varer, kan man se, at fabrikant F. Jürgensen, LI. Lihme fabrik i 1885 har indleveret 45 pund uld til kartning. I forbindelse med en anden leverance fra Randbøldal Fabrik i 1887, omtales Jürgensen med titel af farver. Hvilket har god sammenhæng med den mundtlige beretning om, at han havde et farveri oppe på bakken over for fabrikken. Farveriet kan ses på et gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.
I 1910 overtager fabrikant L.J.T. Grøn LI. Lihme fabrik. I forbindelse med handlen bliver der, den 7. juni 1910, foretaget en vurderingsforretning af "L. Lihme Fabrik”. Alle maskinerne blev talt op og vurderet, den samlede værdi fastsættes til 2.689,80 kr., med en bemærkning om, at drivremme ikke er anført.
Om Jürgensen var af tysk eller dansk afstamning, er ikke til at afgøre. Det er dog påfaldende, at der i opgørelsen bruges udtrykket ”Bewegliches Inventar” (bevægeligt inventar), som i øvrigt samlet vurderes til en værdi af 302,00 kr. Varelageret vurderes også, og prisen under overskriften ”Fertig sponnen Uldgarn, men ikke tvindet”, fastsættes til 505,28 kr. Ordvalget mere end indikerer, at den, der skrev dette, må have været af tysk afstamning.
Med Grøns overtagelse af fabrikken blev dens funktion ændret til oprivning af gamle klude. I forbindelse med bygningen af det nye kanalsystem i 1920, blev underfaldshjulet skiftet ud med en turbine til fremstilling af strøm.
Hvornår produktionen i L. Lihme Fabrik stoppede vides ikke med sikkerhed, men det er senest i 1973. Bygningen endte som oplagsplads for murer Hansen, indtil han ophørte sin virksomhed som murer. Herefter blev der ryddet op omkring bygningen, men forfaldet er ikke til at skjule. Reparationer på bygningen gennem sidste århundrede har fuldstændig ændret den ellers præsentable vandmølles udseende, og ikke til det bedre. Det er gået Ll. Lihme Fabrik, som alle andre industribygninger, der ikke længere er rentable i drift, de forfalder, og er for dyre at vedligeholde.
Maskinerne i kælderen
For den der går ned ad trappen til kælderen ved Marshals sydvestlige gavl kommer der en overraskelse, når man træder ind i kælderen. Her er resterne af de maskiner, der engang indtil 1973 rev kasseret tøj, der kom i baller a’ 500 kg. fra tekstilfabrikkerne i Ikast og Herning, i små stykker. Efter endt behandling i riveriet, som kælderen blev kaldt, blev produktet pakket i baller af a. 250 kg og sendt til videre forarbejdning i Wulferiet (lokalet hvor man karter ulden inden den spindes) på 2. sal i den gamle Randbøldal Fabrik længere ned ad Rodalvej. De oprevne klude blev så blandet med bom- og celluld inden dette blev spundet til vigonegarner, fortalte den tidligere arbejder på fabrikken Hakon Hansen.
Om maskinerne i riveriet fortæller Rasmus Tranholm, at kludene først kom i en vaskemaskine og blev grundig vasket hvorefter de blev tørret i tørremaskinen for så at blive revet i småstykker. Herfra blev de flyttet over i presseren, der pressede de iturevne klude sammen i baller a’ 250 kg. Han fortalte, at spildvandet blev ledt direkte ud i dammen. Den varme luft fra tørringen blev gennem store rør ledt direkte ud i luften udenfor.
Rasmus Tranholm, der arbejdede i riveriet fra 1961 til 1965 fortæller, at han kom til at arbejde på fabrikken ved at Laue Fabricius, der var bogholder, farver og meget andet på fabrikken, henvendte sig til ham for at høre, om han ikke kunne tænke sig at blive uddannet som karter. Jens ”Spejderjens” Hansen var ved at være en ældre herre, og man måtte se sig om efter en afløser. Efter en smule betænkningstid sagde Rasmus ja, og kom i lære hos Jens Hansen og Christian Olesen. Sidstnævnte gik under navnet ”Musse-Christian”.
Rasmus Tranholm, der blev født i Randbøl, kan ikke huske, at Lille Lihme Fabrik så ud, som på postkortet fra omkring 1900, da fabrikken havde underfaldshjul.