Lem Station


Billetkontoret


Lem Station sikringsanlæg


Lem Station perron


Lem Stationsskilt


Lem Stationsbygning

Intro

Alfred Bartholin, tovholder for Lem Bys fortællinger: Tilbage i 1875 åbnede Den Vestjyske længdebane, hvor man byggede en lille station ved en samling gårde og huse. Læs mere om historien og fremtiden for Lem Station under fanen Historie

Tilbage i 1875 åbnede Den Vestjyske længdebane, hvor man har bygget en lille station ved en samling gårde og huse. Dette er den spæde start på den by som vi i dag forbinder med stor mængde af erhverv med virksomheder inden for alt fra vindmøller til selvkørende traktorer og alt dette har rødder i én person nemlig smeden Hans Sørensen Hansen. Smed H.S. Hansen steg af toget tilbage i 1898 og besluttede sig for at starte sit eget smedeværksted. Det fik han stor succes med. Dette udmundede sig i en masse dygtige lærlinge som efterfølgende startede deres egne virksomheder, som vi i dag kender som Landia, Vestas, HS-Hansen, IPL, osv. Igennem årene har Lem station fungeret som transportcenter for byens erhverv, områdets bønder og Lem bys borgere. Der var blandt andet faste afgange med kvæg og svin til slagterierne, morgen og eftermiddags tog direkte til Tarm, hvor en af Danmarks første gymnasier blev bygget, samt mulighed for at fragte produkterne fra virksomhederne til Esbjerg hvor de så kunne sejles til resten af verden. Stationen har i dag ikke noget erhvervs transport dette er flyttet over til lastbilerne, dog er der faste afgange til Skjern og Holstebro. Igennem tiden har selve stationsbygningen også løst flere forskellige opgaver. Før i tiden var der blandt andet en stationsforstander som boede i bygningen, senere blev denne del brugt som posthus, hvor postbudene til Lem området startede ud. Tilbage i tiden var lageret og rangere området pakket med liv, hvor alt fra dyr, produkter og tørv ventende på afgang med en af de mange DSB-godstoge. DSB ejer disse gamle stationsbygninger og Bane Danmark ejer selve grunden, hvor stationen i dag er. DSB har nu interesse i at komme af med disse bygninger, da flere af bygningerne er i dårlig stand og kræver noget arbejde for at forblive sikre. Det er her Den Selvejende Institution (DSI) Lem Stationsbygning kommer ind i billedet. Det er et hold frivillige, som mener at Lem by bør have en stationsbygning og ikke endnu en parkeringsplads. Man ønsker at renovere bygningen for efterfølgende at tilbyde lokalerne til de mindre foreninger i området som i dag ikke har nogle lokaler at være i. Renoveringen vil blive udført med respekt for bygningens oprindelige udseende og gøre det muligt for brugerne at lære mere om stedets historie i form af de ældre genstande fx håndtagene fra det gamle signal / sporskifte system hvor alt fungerede med wirer fra et samlet rum, den gamle pallevægt fra stationens indvielse. Så Lem station igen er tilbage i sin status som lokalt mødested, hvor det summer af liv med muligheder både for foreninger og erhverv.