Langelinje
Grusvejen Langelinje er omkring 2 km lang
Intro
Vejene i et bakket terræn som her i skoven vil normalt bugte sig afsted, men to veje skiller sig ud ved at være snorlige. De er tydeligvis anlagt med et bestemt formål. Fra gamle kort kan vi se, at de er anlagt omkring 1800.
''Snorlige veje''
Vejkrydset hér kunne måske tyde på, at vejene er anlagt i et forsøg på at indrette skoven til den særlige jagtform Parforcejagt. Til den jagtform var det ideelt med stjerneformede vejkryds, hvor man kunne holde øje med jagten. Helt så fine vejkryds nåede aldrig at blive anlagt her i Vesterskoven – måske fordi jagten aldrig kom i gang eller den stoppede, da staten overtog skoven i 1823.
''Parforcejagt''
I 1600-1700-tallet var parforcejagten populær blandt konger og stormænd. Vha hunde drev jægere til hest en udvalgt, stor kronhjort rundt i skoven i timevis. Fra et centralt vejkryds kunne jagtselskabet følge med i jagten. Når krondyret til sidst var helt udmattet, blæste jægeren et særligt signal i hornet. Så rykkede jagtselskabet ud, og kongen eller herremanden kunne give dyret dødsstødet med en stor jagtkniv.
Den Kongelige Parforcejagt, der især blev foretaget i Nordsjælland, blev nedlagt i 1777, men den fortsatte efterfølgende på private godser rundt omkring i landet. Og muligvis altså også her ved Silkeborg.
''Publiceret''