Langegades arbejderboliger
Del af huset Langegade 21. Fordør og vindue.
Husrække i Langegade
Husrække i Langegade
Interiør, trappeopgang i huset Langegade 21.
Billeder til bog 'Industri i Odense' Jernstøberi i baggård til Langegade
Villa i Langegade, parti af haven langs gaden.
Husrække i Langegade
Tværhus i Langegade
Husrække i Langegade
Intro
I Langegade kan man stadig se de boliger, som lokkede arbejderne til byens nye industrikvarter.
I 2007 blev arbejderboligerne sammen med Albanibryggerierne og Tasso udpeget som industriminde af national betydning.
Der var områder i den førindustrielle by, som var præget af lav, ussel og blandet bebyggelse til daglejere, natmænd og dårligt socialt stillede. I Odense var det områderne i det nuværende H.C. Andersens-kvarter ved Hans Jensens Stræde og den lave forstadsbebyggelse udenfor portene, blandt andet ved Vesterport.
Langegade var imidlertid det første område i byen, man kan kalde et moderne arbejderkvarter, opstået omkring de nye store industrivirksomheder, Albani Bryggeriet og Frederiksgades Jernstøberi. Det var også den ny tids gade, udlagt med lineal og snorlige i modsætning til den gamle bys svungne organiske former og gadeforløb.
Arbejdernes boliger
Gaden er især interessant på grund af de forholdsvis velbevarede huse på gadens vestside, der blev opført mellem 1865 og 1870. I de 16 ejendomme i Langegade boede der ifølge folketællingen i 1870 hele 206 personer, det vil sige næsten 13 personer pr. ejendom i gennemsnit. Der boede en familie i stueetagen, en på førstesalen, og værelser i baghusene var lejet ud. Der har været et leben af børn og unge, som udgjorde mere end halvdelen af beboerne. Forældrene kom for en stor dels vedkommende kom fra de fynske landdistrikter til den ny industriby for at finde arbejde.
Kvarterets mange børn gik i skole i en toetagers bygning i en baggård bag Langegade.
Arbejderkvarter
Husene var små og tæt befolkede, men man skal huske på, at de i 1870 var nye og trods alt var af en bedre standard end de usle rønner i dårligt bindingsværk i den gamle bys sidegader. Området er i dag lidt slidt og nogle ejendomme lidt forfaldne, men er det sidste sted i Odense, hvor denne tidlige type arbejderkvarter kan opleves inden det udvikles og ændrer karakter til moderne boliger. Man kan håbe, at Langegades boliger med baggårde og baghuse på grundlag af en bevarende lokalplan og udpegningen til nationalt industriminde kan beholde sin karakter af arbejdergade og ikke vil opleve den romantisering og dramatiske forbygning, som mange tilsvarende områder ofte gennemløber.