Langø Havn, Langø
Langø Havn
Langø Lystbådehavn
Intro
Langø havn er bestemt et besøg værd. Havnen ligger i Nakskov Fjord, omfavnet af Albuen Tange, som strækker sig ca. 7 km ud og er en af Lollands bedste badestrande.
Der er et fantastisk fugle- og dyreliv. Der kan bl.a.observeres havørne.
Havnen startede i 1909 med en anløbsbro til sildejoller, jollerne blev til kuttere, og Langø er i dag Vestlollands største fiskerihavn.
I dag er der kun et begrænset antal erhvervsfiskere tilbage, og deres fiskerflåde skulle meget gerne bevares. Flåden er med til at give havnen en særlig atmosfære. Det gør havnen interessant for turister og fremmede sejlere, der besøger havnen, men også for besøgende fra landsiden.
Langø havn kan byde på et minimarked, et smede - og maskinværksted, en gammel og en ny bydel samt en lille kirke.
I 1991 åbnedes en ny lystbådehavn med plads til 60 kølbåde, hvoraf 20 pladser reserveres til gæsteanløb, hertil kommer et antal pladser til småjoller. Lystbådehavnen har et nyere klubhus med gode faciliteter.
Og så skal man ikke glemme den fantastiske udsigt til Langelands Bæltet og øriget i Nakskov Fjord.
Mere information findes på lystbådehavnens hjemmeside. Langø Bådelaug
Yderligere information om Langø findes på denne hjemmeside. Bylauget for Langø og omegn