Laksetorvet


Byporten lille r, designet af Børge Jørgensen.


Laksetorvet


Laksetorvet med Randers Kommunes administrationsbygning

Intro

Gudenåen har altid haft stor betydning for Randers. Byen opstod helt tilbage i vikingetiden på stedet, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord – lige ud for hvor Laksetorvet ligger i dag. Dengang hed byen Randaros, der meget passende betyder ”byen på bakken ved åmundingen".

Med Gudenåen kom de store laks, som Randers altid har været kendt for, og som Laksetorvet er opkaldt efter. Der er stadig rig mulighed for at fiske laks i Gudenåen omkring Randers. Den hidtil største laks fra Gudenåen blev fanget mellem Langå og Randers i 2009 – den var 124 cm og vejede 21,1 kg. Du kan faktisk fiske lige midt i byen. Gudenåen og Randers Fjord byder på et fantastisk varieret fiskeri. Gudenåen er kåret som et af de 10 bedste laksevande i Europa. Den lange overgang fra fersk- til saltvand giver gode levevilkår for de mange arter, der findes her. Der er laks, havørred, sandarter, gedder, aborrer, fredfisk, multer, fladfisk og mange flere arter. Husk at du kan købe dit fisketegn online. Læs mere på www.visitranders.dk ''Den første byport'' På Laksetorvet står byporten lille r, designet af Børge Jørgensen. Lille r markerer den ene af Randers’ tretten indfaldsveje, og efter planen skal hver vej have sin egen byport, ganske som for 500 år siden. Indtil videre er der fem byporte. Stjerneruten går også forbi en af de andre byporte; Red Fall på Østervold.

Fra Justesens Plæne ved Randers Regnskov er der adgang til den gamle træksti ”Pramdragerstien” langs Gudenåen og til Vorup Enge. Engene blev i 2003 genskabt som vådområde. Det er også her fra det sted, pramfarten havde sit udgangspunkt. Det traditionelle Gudenåfartøj var en fladbundet pram, også kaldet en kåg. Besejlingen blev dog vanskeliggjort af den ringe vanddybde visse steder. Sidst i 1700-tallet blev der iværksat opmudring af åen, og senere anlagdes en træksti langs åen. Ned ad Gudenåen kunne prammene glide med strømmen, men opad måtte de trækkes af heste eller pramdragere. Disse pramdragere var stærke og barske fyre. Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet korn, tømmer, tegl, kul og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker. I 1918 blev kraftværket ved Tange opført, hvor Elmuseet er nu. Dæmningen hindrede fri passage, og det blev dødsstødet for pramfarten.