Labing Vandmølle
Møllebygningen set fra syd.
En af de bevarede grænsepæle for den kongelige Skanderborg Vildtbane står ved Labing Mølle. Stenen er fra 1756, men ringen til tøjring er langt yngre.
Intro
Vejen forbi Labing Mølle er en af de ældgamle såkaldte Ry-veje, ad hvilke trafikken foregik mellem klostret i Gammel Rye og Århus. Vandmøllen har også en historie helt fra middelalderen.
Labing Mølle ligger ved skellet mellem Labing i Framlev Sogn og Lyngby Sogn. Faktisk ligger alle bygningerne på Labing-siden. I århundreder har vandmøllen dog været knyttet til herregården Lyngbygård.
Mølledammen var i en årrække sløjfet, fordi man jo sjældent bruger vandmøller for alvor i nutiden, men i 2002 blev den genetableret i form af en lille udposning af åen, der snor sig sindigt langs skovbrynet.
Det gule hus, som var selve møllebygningen, er fra 1907. Her blev der blandt andet produceret elektricitet til herregården. Men mølleriet er langt ældre: Allerede i 1385 nævnes det første gang på skrift.
Der kendes mange navne på ejere og beboere i de mellemliggende århundreder, fremgår det af en artikel af Chr. Heilskov i Aarhus Stifts Aarbøger 1941.
I 1827 brændte møllegården, og i 1906-07 blev det hele bygget kraftigt om.
Bag vandmøllen fortsætter Lyngbygård Å i en kløft. Der er et pænt fald på vandet, og allerede efter halvanden kilometers løb blev vandets energi udnyttet endnu en gang, nemlig ved Snåstrup Mølle. Åen udmunder i Årslev Engsø.
''Publiceret''