Køge som fæstningsby
I Lovparken er voldenes forløb markeret med brosten i græsset.
Kort over Køge by, tegnet 1660 af den svenske oberst Stahl.
Dahlbergs kort over fæstningsanlæg i Køge, 1660.
Erik Dahlberg (1625-1703).
Intro
Efter den mislykkede storm på København i 1659, gav den svenske konge ordre om, at Køge skulle befæstes. 500 mand deltog i byggeriet af bastioner og voldgrave. Alt, hvad der stod i vejen, blev brutalt revet ned.
Efter den mislykkede storm på København i 1659, gav den svenske konge Karl X. Gustav ordre om, at Køge skulle befæstes. Erik Dahlberg, en svensk militærmand og arkitekt, skulle stå for fæstningsanlægget. Fra Dahlbergs hånd er der bevaret et meget smukt kort over Køge og en plan for fæstningen.
Den praktiske udførelse af fæstningen overlod Dahlberg til oberst Stahl. Han udkommanderede arbejdskraft fra de tilstødende landsbyer. Man regner med, at op mod 500 mand var beskæftiget med de omfattende arbejder. Der blev gået hårdhændet til værks for at bygge fæstningsvolde omkring Køge. Klosterkirken i Vestergade blev revet ned og kirkegården gravet op. Senere fandt man omkring 900 skeletter fra den ryddede kirkegård i en stor fællesgrav. Dele af de fattiges hus, Steens Boder, blev også revet ned.
Fra 1657-60 udkæmpede Danmark-Norge og Sverige Karl Gustav-Krigene. Danmark erklærede krig mod Sverige i 1657, for at få revanche for tidligere nederlag. Danmark sejrede i Halland, men Karl Gustav svarede hurtigt igen og besatte Jylland. I vinteren 1657/58 gik den svenske hær over Lille- og Storebælt på isen. I februar 1658 stod den svenske hær lige uden for hovedstaden København. Hovedkvarteret blev slået op ved Brønshøj og fik navnet "Castra Suecorum" eller Carlstad.
Den 26. februar 1658 skrev Frederik 3. under på Roskildefreden, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, dele af Norge og Bornholm. Den svenske konge var dog ikke tilfreds med fredsaftalen. I august 1658 belejrede han derfor København med det formål at erobre hele det danske rige.
Under belejringen af København havde den svenske hær også et holdepunkt i Køge 1658-1660. Her rekvirerede den alt, hvad den havde brug for. Soldaterne var indkvarteret i gårde og huse. De fik fornødenheder ved at beslaglægge varer som korn, kød og malt, fisk, heste, vogne, tømmer og tøj. Ydermere fik køgenserne udskrevet den ene skat efter den anden. I 1660 alene opkrævede svenskerne 79 enkeltskatter.
Da de svenske tropper forlod Køge i 1660 var byen ”'''såre medtaget og forringet, idet fast af hver gades ender og ellers en god del af husene er slet borte'''”. Omkring 30 gårde var nedrevet og yderligere 26 var øde. Køge gik fra at være Danmarks 7.-8. største by i 1640´erne til den 14. største by i 1672.