Køge hekserute: Sognepræsten
Nørregade 24, sognepræstens gård.
Intro
Sognepræsten var en yderst betydningsfuld mand. Og lige præcis, da Johanne Thomesis blev sat i Rådstuekælderen, døde byens elskede præst...
I præstegården Nørregade 24 boede sognepræsten lige overfor kirken på hjørnet af Nørregade og Katekismusstræde. Man kom ind i gården gennem en port over for kirkens nordre våbenhus. Langs Nørregade la et bryggers og en staldlænge, som strakte sig hen til nuværende nr. 31.
Præstegardens stuehus var i to stokværk, Ved gavlen ud til Nørregade havde præsten sin hjørnestue, hvorfra han kunne betragte sine bysbørns færden. Inde på den brolagte gårdsplads lå et gammelt stenhus i to stokvark, præstegårdens ældste stuehus, som havde et bislag foran indgangen. En del af præstegårdens have stødte ud til Noseportstræde (Kirkestrædes nordligste del), bag om organistens bolig, der var nabo til præstegården.
Efter sigende skulle der i 1600-årene eksistere en underjordisk gang fra præstegården til kirken, som præsten kunne benytte i urolige tider.
Sognepræsten havde en helt særlig status i 1600-tallet. Han var alle indbyggernes sjælesørger. Han mødte dem alle i kirken, ikke bare om søndagen men mange gange om ugen.
Anna Bartskær fortæller for eksempel, at hun var til aftensang, en protestantisk fortsættelse af de katolske munkes tidebønner. I dag taler de fleste af os kun med præsten i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men 1600-tallets mennesker havde mange sager at drøfte med deres præst.
Under hekseprocesserne kom særligt én præst til at spille en særlig rolle.
''Magister Laurits Siversen Lynge''
Da Johanne Thomesis sidder i Troldkællingehullet sukker hun så højt, at Anna Simonsdatter kan høre det udenfor: ”Magister Laurits skal vel forsvare mig!”
Magister Laurits var byens mange-årige sognepræst. Johanne håbede åbenbart, at han kunne give hende et godt skudsmål, der kunne få hende fri af alle anklager. Men præsten døde, før han kunne vidne. Da havde han været præst i Sct. Nicolai Kirke fra 1590-1612. Han døde 1. juledag.
Han ligger begravet sammen med sin hustru Dorthe Frantsdatter i midtskibet af sin kirke under en brunlig kalksten – man kan se de sammenslyngede initialer L S.
''Magister Niels Simonsen Glostrup''
Det har været noget af en omvæltning for Køge, da den helt unge Niels Simonsen Glostrup fik embedet som sognepræst ved Sct. Nicolai efter Magister Laurits. Han var præstesøn fra Glostrup og var netop blevet magister i 1612.
Han får hurtigt et tæt forhold til familien Bartskær, som han forsøger at trøste og hjælpe på forskellig vis. Han beder for dem fra prædikestolen. Han besøger dem i hjemmet, hvor han forsøger at få djævelen til at slippe sit greb i sønnen Johan. Og da Hans Bartskær dør, tager han drengen hjem på præstegården i et halvt år for at aflaste den stakkels Anna, der er helt fortvivlet.En lidt kuriøs detalje er, at hans fæstemø Karen Andersdatter forlod ham til fordel for Christian den 4. (ja, kongen!), som hun fik 3 børn med. Niels giftede sig i stedet 1614 med hendes søster, Anna Andersdatter Wincke.
Fra 1615 var Glostrup præst i Helsingør Sct. Olai kirke, og 1617 blev han biskop i Oslo. Noget af en kometkarriere. Hans hjertesag som biskop blev ungdommens uddannelse i den rette lære. Måske har mødet med den besatte Johan Bartskær givet ham motivationen. Han døde i Oslo 1639.Hans gravskrift lyder: ”En lærd og sjælden menneskelig mand, af fremragende karakter, flittig, from, klog. Alvorlig.”
Anna Bartskær fortæller i sin beretning Køge Huskors, at hendes søn Johan på omkring 9 år var besat og talte med djævelens stemme.
'' Fra ”Køge Huskors”: ''
”Som han [Niels Glostrup] kom engang at besøge os, sagde Satan til ham:
Du beder så inderlig til den store mand [Gud] for dette barn og det ganske hus, og piner mig dermed.
Magister Niels spurgte ham: ”Hvornår vil du fordømte ånd forlade denne bolig, hvor du har stjålet dig ind? Og forlade dette fattige barn, som du piner og plager nat og dag?
Den onde ånd svarede af barnets mund: ”Vil du have mig ud?”
Dertil svarede Magister Niels: ”Den allermægtigste Gud skal drive dig ud, og hen til det sted som er dig beredt, i den evige ild.
Satan svarede: ”Når den store mand siger ”Pak”, så må jeg rømme”.
Så talte magister Niels til ham på latin. Satan svarede med spot, at han ikke gad bryde sit hoved dermed.”
Det har været uhyggeligt at høre den 9-årige Johan tale helt forvrænget som med djævelens stemme. At have djævelen så tæt på, at man ligefrem kan tale med ham! Anna beretter, at mange af byens folk lagde vejen forbi det besatte hus. Mon ikke, de har jagtet den skrækblandede fryd ved en god gyserhistorie?
Men den lille dreng? Hvad fik han ud af det?
Han havde jo set plejesønnen Jacob få en masse opmærksomhed, da han var besat. Det var ikke en tid, hvor det var normalt. F.eks. måtte børn kun svare, når der blev talt til dem og ikke selv tage ordet.
Og hysteri smitter. Så når den ældre fætter opførte sig som besat, så spejlede Johan jo bare den opførsel.
''Publiceret''