Køge hekserute: Retterstedet
Hekse skulle brændes, ikke bare have hugget hovedet af.
Intro
Mange steder står der, at retterstedet fandtes nord for Norske Løve. Men hvor langt nord for?
''Hvor lå retterstedet?''
Køge havde et rettersted på Torvet, hvor man kunne uddele de fysiske straffe, bytinget havde besluttet. Men lige præcis dommen ”bål og brand” var for farlig at gennemføre midt mellem de mange huse i bindingsværk med stråtag. Derfor havde byen også et rettersted udenfor byen. På trods af, at Museum Sydøstdanmarks arkæologer har gravet mange steder i byen, har man stadig til gode at finde retterstedet.
Der står mange steder lidt vagt, at galgebakken lå nord for Norske Løve. Men vi savner en egentlig kilde på placeringen.
I 1616 omtales ”retterstedet hos galgebakken,” der skulle ligge en halv mil (800 meter) fra ”Drediebro” (Driftebro over Skensved å) på grænsen mellem Ølsemagle og Jersie Strand.
På matrikelkort fra Ølsemagle ses en mark, der er Magistratens mark - altså øvrighedens/myndighedernes mark. Måske er det der?
Der er sat en Køge hekserute-markør på stedet, men den er ikke knyttet op på hekseruten, for så bliver ruten for lang.
Ved flere af henrettelserne bliver det beskrevet, at kvinderne efter henrettelserne blev begravet ”i højen”. Som uærlige troldfolk kunne de ikke blive begravet i indviet jord på kirkegården.
''Publiceret''