Køge hekserute: Else Holtug kræmmerfrue

Brogade 23

Brogade 23

Brogade 23

Brogade 23
Intro
Man antager tit, at det er fattige kvinder uden social status, der blev dømt for hekseri. Men ligesom Johanne Thomesis ikke er uden midler, er Else Holtug også et eksempel på, at slev samfundets spidser kunne blive udlagt som hekse.
''Brogade 23''Hvor den nuværende Brogade 23 ligger, lå før branden 1633 to mindre gårde, hvoraf Else og Peder Holtug ejede den nordligste. I nabogården boede rådmand Lars Krog, hvis sygdom og død var den egentlige årsag til Else Holtugs domfældelse.
De ejede flere ejendomme rundt om i Køge og Peder var dertil en dygtig kræmmer, der handlede med alt lige fra saltede sild til slibesten og hjul-eger. De var således ganske velhavende.
''Processen mod Else Holtug1612-1613 '' Else Holtug angives af Maren Murmesters, Annikke Christoffers og Anne Oluf’s.
14. juli 1613: Vidner høres mod Else Holtug
21. marts 1613: Else Holtug kendes skyldig
Efter Laurits Krogs død blev Else fængslet. Forundersøgelsen varede 16 uger.
Hun kom for landstinget i Ringsted samtidig med Birgitte Oluf Rokkemagers. De fulgte ad dertil, dog i hver sin vogn og med en tjener i hver som vagt. I Ringsted var der 6 karle til at passe på dem om natten, da man ikke havde noget sted at anbringe dem.
Ved hjemkomsten måtte to karle bevogte Else Holtug dag og nat, efter at man havde fundet gift pa hende.
''Vidner mod Else og Peder Holtug''
Lars Krog, naboen i Brogade klagede sig til forskellige, som besøgte ham og sagde, han var blevet så underlig og sælsom, som han aldrig havde følt sig før. Han kunne ikke drikke med folk, men sad med hånden under kinden.
Til skrædderen, der var kommet for at satte nyt for i hans kjortel, sagde han: "Jeg tror, du ma lægge Kjortlen fra dig igen. Jeg slider den aldrig op. For er det, som folk siger, da er min nabos kone pa den søndre side mig værst. Kan hun noget med djævlekunst, da tror jeg vist, at hun har taget min fornuft fra mig. Dog tror jeg, Gud i Himlen ikke er så vred pa mig, at han gør mig så bange, som jeg er. Jeg ved ikke, hvilken sted, jeg vil være på.”
''Peder Holtug blev også mistænkt''
Mistanken mod Else Holtug smittede af på Peder, der også fik ord for at være skyld i folks sygdom, men dog undgik bålet. Peder Holtug kom en dag ind til en bonde i Solrød, der skyldte ham for en tønde saltede sild. Det kom til klammeri mellem dem. Peder, der var bevæbnet med en kæp, løb rundt i gården efter bonden og råbte: ”Du skal få skam!” Få dage efter kom Peder til Solrød igen og talte med naboens pige, der fortalte: ”Det er nu så med ham, som I lovede.” Bonden fik så ondt i sine ben efter Peters besøg, at de blev sorte som tjære og han var sengeliggende i 15 uger.
''Efterspil''
Else Holtug havde ved dommen forbrudt sin hovedlod, og denne var af så betydelig værdi, at ridefogeden på Københavns slot, Knud Jørgensen, personligt ulejligede sig til Køge for pa kongens vegne selv at forestå vurderingen.
Peder Holtug ejede udover gården i Brogade 23, Niels Rokkemagers gård i Kirkestræde, Hermand Tøffelmagers gård i Vestergade, en bolig i Nyportstræde og en have uden for Nørreport. Dertil kom de stolestader i kirken, som hørte til gården i Brostræde.
Skifteforretningen blev foretaget ligesom alle andre. Man delte indboet i grupper sølv'', ''tin, kobbertøj, messing, besætning, kornvarer. Det var en betydelig sum, byfogeden kunne indføre som indtægt i sit regnskab.
''Publiceret''