Køge Sankt Nikolai Kirke
Køge Sankt Nikolaj Kirke, set fra Nørregade.
Interiørfoto, Køge Kirke.
Køge Kirke.
Køge Kirke.
Resens Køgekort, udsnit.
Intro
Under store dele af Karl Gustav-Krigene (1658-1660) var Køge besat af svenske tropper. Da hæren lå i vinterkvarter i Køge i 1659, blev Kirken brugt til stald for hestene.
Under store dele af Karl Gustav-Krigene (1658-1660) var Køge besat af svenske tropper. Soldaterne var indkvarteret i landsbyerne rundt om Køge og hos borgerne i Køge by.
Netop i disse år var vintrene bidende kolde. Det ved vi blandt andet fordi, den svenske hær gik over isen både ved Lillebælt og Storebælt.
Da hæren lå i vinterkvarter i Køge i 1659, blev Kirken brugt til stald for hestene. Det gik hårdt ud over kirken. Da svenskerne igen forlod Køge, måtte tårnet renses for affald og hestemøg blev kørt bort fra kirkegården på byens regning.
Det var også ved denne lejlighed, at nogle svenske dragoner - efter sigende - red op og ned ad midtergangen og huggede næser af de udskårne figurer på stolestaderne med deres sabler.
De svenske tropper satte sig altså mange forskellige spor i byen. Nogle af dem var af mere permanent karakter. Det kan man se, ved at kigge i de gamle kirkebøgers.
Her finder man flere døbte børn, hvor den udlagte barnefader er en svensk soldat. Det var ikke velanset at få børn uden for ægteskab. Kvinden måtte derfor stå til ”åbenbar skrifte” i kirken bagefter. Det vil sige at hun måtte stå foran hele menigheden, mens præsten forklarede hendes synd for alle i kirken. Først da kunne hun få syndsforladelse.
Inde i Køge Kirke blev også flere svenske officerer begravet. For eksempel blev den svenske felt-proviantmester begravet 8. marts 1660. Den svenske armes generalproviantmester udså sig selv stedet i kirken.