Køge


Køge statue på torvet. Statue på torvet Frederik 7 med grundloven


Køge torv. Statue på torvet Frederik 7 med grundloven set på afstand

Intro

Køge er en af de bedst bevarede middelalderkøbstæder i Danmark. Byen blev købstad i 1288. Dengang lå Køge længere inde i landet, men blev senere flyttet. Den nye by fik en meget atypisk regulær byplan med lige gader omkring et stort centraltorv...

Køge er en af de bedst bevarede middelalderkøbstæder i Danmark. Byen blev købstad i 1288. Dengang lå Køge længere inde i landet, men blev senere flyttet. Den nye by fik en meget atypisk regulær byplan med lige gader omkring et stort centraltorv. I flere hundrede år var byen befæstet med volde, grave og porte. Køge lå tæt ved Skånemarkedet og fik senere adgang til sejlruterne til Baltikum. Byen var en vigtig handelsby, men efterhånden klemte København kræfterne ud af den. Den tidligere velstand ses stadig i de mange bindingsværkshuse. Først i slutningen af 1800-tallet skabte industrien igen fremgang for byen. ''Da kongen kom til Køge'' Det var den 5. juni 1869. 10.000 mennesker fra nær og fjern markerede 20-årsdagen for Grundlovens indførelse. Bag musikkorpset og musikforeningens fane var byens borgerlige foreninger samlet. Festkomiteen og byrådet gik forrest, så fulgte skomagernes lav, sangforeningen, Borger- og Håndværkerforeningen og til sidst Våbenbrødrene. 50 piger klædt i hvidt sluttede sig senere til ved Køge Bro. Byen holdt også fest for at markere rejsningen af statuen af Frederik den Syvende på Torvet. Bogstaveligt talt med 27 kanonskud. Køge glædede sig over, at byen var ved at rejse sig igen efter flere hundrede års stilstand. De satte samtidig et mindesmærke, der frem til i dag kendetegner byen.