Københavns Politigård
Politigården-1. Politigården-1
Politigården-2. Politigården-2
Politigården-3. Politigården-3
Politigården-4. Politigården-4
Intro
Københavns Politigård blev tegnet af arkitekt Aage Rafn og Hack Kampmann sammen med Kampmanns sønner, Hans Jørgen og Christian. Den blev bygget i 1918-1924 og er et hovedværk i mellemkrigstidens nyklassicistiske arkitektur. Den gråpudsede og upyntede kolos har fremkaldt mange reaktioner...
Københavns Politigård blev tegnet af arkitekt Aage Rafn og Hack Kampmann sammen med Kampmanns sønner, Hans Jørgen og Christian. Den blev bygget i 1918-1924 og er et hovedværk i mellemkrigstidens nyklassicistiske arkitektur. Den gråpudsede og upyntede kolos har fremkaldt mange reaktioner. De negative kommentarer går ofte på bygningens strenge ydre. Bygningen er blandt andet blevet kaldt en visuel knytnæve. Indenfor skifter udtrykket fra det minimale til det monumentale. Det cirkulære indre gårdrum åbner sig mod himlen. Gården indrammes af søjler, der står i par.
''Magtens fæstning i byen ''
”Yarden – politiets fæstning – var en arkitektonisk mærkværdighed, som var kendt og beundret også uden for landets grænser.” Med de ord indleder Hans Scherfig sin beskrivelse af Politigården i København i den satiriske roman Skorpionen fra 1953. Den handler om Edderkoppesagen fra 1949, der også er kendt som tv-serie. Politigården beundres, men det er først og fremmest en mærkværdig bygning. Scherfig sammenligner den med Kong Minos berømte labyrint i det antikke kretensiske palads Knossos. Han gør grin med, at der begge steder gemmes hemmeligheder inde i bygningen, der ikke tåler dagens lys. Som symbol fungerer Yarden dog upåklageligt, skriver Scherfig. Den udtrykker ren magt. ”En fæstning midt i byen, magten i samfundet, borger-statens fundament”.