Københavns Hovedbanegård
Østfacaden af Københavns hovedbanegård set fra nord i 1980erne.jpg. Østfacaden af Københavns hovedbanegård set fra nord i 1980erne.
Intro
Den første hovedbanegård fra 1847 lå næsten samme sted, men vinkelret på. Den anden lå, hvor Palads-biografen nu ligger og med sporene ind over søerne. Den tredje og nuværende, indviet i 1911, er tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck og er hans hovedværk...
Den første hovedbanegård fra 1847 lå næsten samme sted, men vinkelret på. Den anden lå, hvor Palads-biografen nu ligger og med sporene ind over søerne. Den tredje og nuværende, indviet i 1911, er tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck og er hans hovedværk. Den har afgangs- og ankomsthal med to hvælv på tværs af sporene og perronhaller med seks hvælv på langs. Hallernes bærende konstruktioner er udført i træ - ikke stålkonstruktioner, som var almindelige i udlandet. Hovedbanegårdens funktion blev ændret med etableringen af Boulevardbanen til Østerport i 1917, så tog kunne køre ind og ud ad begge stationens ender.
''Bedre plads i tunnelen''
Da pengene skulle bevilges til den nye hovedbanegård, blev budgettet i første omgang beskåret kraftigt i Rigsdagen. Senere kom man imidlertid på bedre tanker og øgede igen bevillingen. De ekstra penge gik blandt andet til de overdækkede perronhaller og en tunnel mellem perronerne, så man kunne komme fra perron til perron uden at skulle op i ankomsthallen. Folketinget valgte endda at gøre perrontunnellen bredere end DSB havde ønsket. Det gjorde man, fordi man mente, at når der blev indført elektrisk drift i Københavns nærtrafik inden længe, ville der komme mange flere rejsende. S-togene kom dog først næsten 25 år senere i 1934.