Kærum Kirke
Kærum Kirke
Krucifiks 3.
Krucifiks 2.
Krucifiks 1.
Løvefigur over kirkedørende, formentlig fra 1100-tallet
Døbefont af granit, formentlig hugget af den jyske stenmester Horder
Prædikestolen
Kirkeskibet Ruth
Kirkeskibet Ruth
Kirkerummet med udsmykninger fra 1400-tallet
Kalkmaleri i våbenhuset: Christoforus bærer Jesusbarnet
Blok - eller indsamlingsbøsse
Våbenhus med kalkmalerier
Tårn med udsmykninger. De små tårne yderst på kamtakkerne kaldes fialer.
Porten til kirkegården var tidligere forsynet med en færist, som holdt fritgående kreaturer ude.
Her ses kirkebyggeriets etaper
Altertavle
Klingpung til indsamling af penge fra kirkegængerne
Intro
Kærum Kirke ligger ikke – som man ofte ser det – midt i en landsby. Den ligger midt i sognet, ret alene og så højt på bakken, at den tidligere tjente som sømærke for de sejlende på Lillebælt.
Den oprindelige romanske kirke er fra 1100-tallet og udbygget i 1400-tallet.
Den oprindelige romanske kirke er fra 1100-tallet. Udbygninger i 1400-tallet forlængede såvel skib som kor, og der blev bygget hvælvinger og våbenhus. Underdelen af et lavt fæstningsagtigt tårn blev delvist fundament for et nyt højt tårn med rige udsmykninger: blindinger, kamtakker og fialer – de små spir, der afslutter gavlene yderst på takkerne. Også den solide, murede kirkegårdsport henføres til Middelalderen. Den var tidligere forsynet med en ’færist’, som skulle holde kreaturer og andre dyr ude fra kirkegården.
På korets nordmur findes to malede viekors, der leder tanken hen på den katolske tid, hvor kirken blev indviet til den fromme helgen, Sct. Laurentius, der i år 258 led martyrdøden i Rom. Kærum sogn var underlagt Assens Kirke indtil sogneadskillelsen i 1886,”En ret Anneks Sognekirke i alle Maader.”
Selv om kirken var stor, blev den alligevel for lille. I 1790 var pladsmanglen så udtalt, at noget måtte gøres. Der blev opført et pulpitur for sognets ”unge Mandkøn” for ”derved at vinde fornøden Plads nede i Kirken til Gaard- og Husmænd med deres Koner, Døtre og Piger”. Der blev udarbejdet en plan, så enhver havde sin faste plads: Med den undtagelse, at husmandskonerne fik plads øverst i ’Mandside’ adskilt fra de øvrige bænke af prædikestolen, blev pladserne fordelt efter størrelsen på den enkeltes jordbesiddelse. At ”bemægtige sig en urigtig Plads i Kirken honoreredes med en Mulkt af 8 Skilling til Sognets fattige”.
I en niche over indgangsdøren ses en løve (Jesussymbol) af kridtsten, som menes at stamme fra den allerførste kirke, ligeledes er den romanske døbefont af granit meget gammel. Den tilskrives stenmesteren fra Djursland, Horder, der arbejdede i slutningen af 1100-tallet, og er karakteristisk ved sin vandrette opdeling, hvor den øvre del har tovsnoning og akantusranke.
Held i uheld. En nat i januar 1981 udbrød en såkaldt glødebrand i kirken. I forbindelse med den efterfølgende restaurering af kirken under ledelse af Nationalmuseet opdagede man en del kalkmalerier. Udsmykningerne viste sig at stamme fra tre perioder: Ældst er de to romanske viekors, dernæst fra 1400-tallet en omfattende gotisk udsmykning med figurer og ornamenter i både kirkerum og våbenhus. Og yngst er hvælvingernes dekoration, der stilmæssigt hænger sammen med et malet epitafium over prædikestolen. Dette bærer årstallet 1571 og navnet Christoffer Nielsen, der var kirkeværge på det tidspunkt, og som formodes at have bekostet udsmykningen eller måske blot at have indsamlet penge dertil i kirkeblokken fra 1700-tallet (ses i våbenhuset) eller i en klingpung, som den fra 1841, der hænger på korets sydvæg.
Kærum Kirke havde skiftende ejere, indtil den i 1913 overgik til selveje.
'''Kilder: Kærum-Sønderby Lokalhistorisk Forening /Marianne Hildebrandt samt graver ved Kærum kirke/ Poul Andersen'''