Kællerøddyssen
Kællerøddyssen set fra syd
Kællerøddyssen - vejtræerne er bevaret
Lerkar og kranium med læsion og operationsar.
Kællerøddyssen
Kællerøddyssen - restaureringens afslutning blev markeret ved en festlighed den 18. oktober 2010
Intro
Kællerøddyssen er Sjællands længste langdysse - 125 m lang og kun ca. 9,5 m bred.
Kellerøddyssen har også haft betydning for senere tiders befolkninger. På kort fra 1800-tallet kan man se, at langdyssen har tjent som kørevej. Det er nok forklaringen på de to rækker træer, som ses på langdyssen i dag. Det er vejtræer - man kan selv finde vej til det spændende fortidsminde takket være velvilje fra lodsejerne, der har sikret, at der nu er offentlig adgang til Kellerøddyssen ad en markvej og en trampesti. Der er opsat skilte, som viser vej fra Brunemosevej, hvor der er P-plads og informationstavle.
Kællerøddyssen blev i 2010 nænsomt restaureret, og der er blevet offentlig adgang til stedet. Dyssen, der er 125 meter lang, ligger vest for Tystrup Sø med udsigt over søen. Dyssen er orienteret nordøst /sydvest og er 9,5 meter bred og ca. 1 meter høj. Kællerøddyssen blev udgravet i 1933 af Nationalmuseet. Der blev ved udgravningen fundet et gravkammer ca. 30 meter fra nordvestenden. Kammeret er 2,5 meter langt, 0.75 meter bredt og 0,6 meter højt (bevaret højde). Dyssen vurderes af Nationalmuseet til at være en langhøj fra tragtbægerkulturen - nærmere bestemt det der kaldes Kelderød/Døjringe stenalder. Dyssen har 159 randsten, og der er en markvej, der løber over toppen af dyssen i hele dens længde. Dyssen ligger i nærheden af områdets 2 højeste punkter i ca. 47,5 meter højde, og der er derfor fra dyssen vid udsigt ud over Tystrup-Bavelse Naturparks istidslandskab.
I Kællerød-dyssens kammer fandtes bl.a. kraniet af en ældre mand med store skader i hovedet. Han havde først overlevet et slag over panden, men senere forsøgte man uden held at operere ham i venstre side af kraniet.
Også et velbevaret lerkar er fundet i dyssen.