Kysset




Intro



Rundkørsel nord, Holstebrovej/Ringvejen, 6900 Skjern. Kunstner: Piet Hein.Opførelsesår: 16-12-2005 "Hvem har du kysset i din gadedør ?" Det kan man med rette spørge byen Skjern om. Den deler nu kys ud til alle der passerer dens "indgangsdør" i rundkørslen Holstebrovej/Ringvejen. Et kys i form af det flotte syn af den Piet Hein skulptur til 500.000,- kr., hvoraf langt størsteparten er indsamlet blandt lokale virksomheder og fonde, samt i form af arbejde fra forskellige entreprenører. Skulpturen, der er den eneste af sin slags i verden, er udført på basis af nogle tegningsskitser fra engang i 1960erne. Forrygende som skulpturen ser ud til konstant at ændre form og figur, når solen skinner på den fra forskellige retninger i dagens løb.Ligeledes giver den kunstige belysning et flot spil i lys og skygger på skulpturen.