Kvols havn
Kvols med kig ud over fjorden
Kvols. Skibe på fjorden.
Intro
Kvols var engang både bondeby, fiskerby og søfartsby. Kvols havn syner ikke af alverden. Alligevel var det herfra, at unge eventyrlystne mænd drog ud i verden. Mange pløjede havet som sømænd i de unge år og vendte tilbage for at drive landbrug og fiskeri.
Krejlerne, som i århundreder sejlede med kaagen ind over Limfjordens lave vande, var Limfjordens fragtmænd. Deres fartøj, Limfjordskaagen, var en lavbunden og bred bådtype, som bevægede sig langsomt gennem vandet, men kunne laste en ganske betydelig mængde gods.
Kaagsejladsen skyldtes naturforholdene i den vestlige Limfjord. Længst mod vest spærrede Ag-gertangen for al sejlads ud i Vesterhavet, indtil en stormflod i 1827 slog hul igennem. Længere østpå ved Løgstør Barre var fjorden så lavvandet, at større skibe ikke kunne passere. Al fjernhandel fra købstæder og ladepladser i den vestlige del af fjorden gik derfor over Aalborg, men kun kaagen kunne passere sandbankerne ved Løgstør.
Kaagførere og krejlere sejlede typisk ud fra småbyer som Øsløs, Hannæs og Kvols for herefter at krydse ind i hver en krog og vig til ladepladser efter fragt. Endestationen var Aalborg, hvor varerne blev leveret i købmandsgårdene eller lastet på havgående skibe, mens kaagene returnerede med varer fra de aalborgensiske købmænd. Kaagførerne sejlede først og fremmest for købmændene i Thisted, Viborg, Nibe og Aalborg, mens krejlerne arbejdede helt på egen risiko.
En krejler lagde ud i det tidlige forår og lagde op i november. Driften på husmandsstedet der-hjemme blev derfor i alt væsentligt overladt til konen og børnene. Vinteren gik med at planlægge næste års ture, bestille varer og opkræve, hvad de havde tilgode rundt hos folk.
Kvols Brygge var en hel central anløbsplads for kaag-sejladsen. Det skyldtes udskibningen af jydepotter, tørv, tegl og træsko. De sorte jydepotter kom fra Nordfjends, især fra pottemagerne i Gammelstrup.
Tørv kom fra moserne lidt inde i landet. Tegl kom fra lokale teglværker, især Ørre-gård i Fiskbæk, og træsko kom fra skovegnene ved Silkeborg. Engang tilbage i tid blev der mulig-vis også udskibet trækul i Kvols, deraf navnet, men den vigtigste ”eksportvare” var og blev jydepotter.
Potterne blev samlet i et pakhus på bryggen, hvorfra de blev lastet i kaagene, fragtet til Aalborg og her fra videre til København.