Kvindhøjene
Intro
Kvindhøjene bestod af 12 gravhøje. Ud over denne højgruppe har der været en anden gruppe med 7 høje, som har ligget sydvest for Kvindhøjene ikke langt fra disse.
Kvindhøjene bestod af 12 gravhøje. Ud over denne højgruppe har der været en anden gruppe med 7 høje, som har ligget sydvest for Kvindhøjene ikke langt fra disse.
Med denne store koncentration af gravhøje, kan man konstatere, at der i området har levet rigtig mange mennesker i en tæt form for beboelse. Sandsynligvis fordi åen på dette sted har delt sig i to løb, et nord og et syd om Kvindhøjene, og åen har været en af de store trafikårer.
Om navnet ”Kvindhøjene” er en omskrivning af et navn med en helt anden betydning, som har fulgt højene gennem de ca. 4.000 år, står lidt hen i det uvisse.
En overlevering fortæller, at navnet er opstået, fordi en sen nattevandrer til sin forfærdelse så en kvinde komme ud fra højen bærende på et lille barn.
Måske har det blot været en træt kvinde på vandring, som har rejst sig efter at have siddet ved højen for at pusle sit barn. Overtroen havde godt tag i folk dengang.
Men højene er måske mere sandsynligt rejst ifølge tvillingetraditionen, der har været dyrket som de to mest guddommelige kræfter fra før bronzealderen til efter vikingetiden. Tvillingerne var en meget stærk tro på tværs af grænser, som bestod af den givende kraft og den modtagende kraft og kunne udtrykkes på mange måder; som to dyr, to fugle, to personer, to våben og meget andet.
Frey og Njord, som havde andre navne før den nordiske mytologi, var de øverste vaneguder, og man begravede de døde i skibssætninger eller stenkister til deres ære. Derved fik den døde en tæt forbindelse til de største af alle guder.
Man kunne måske tænke sig ordet ”twin” (to) i folkemunde har ændret sig til ”Kvind” på grund af, at højene på afstand kan minde om et par kvindebryster.
Læs mere om kvindhøjene på http://www.hee.dk/kvindhoejene/
Kvindhøje heißt in etwas "Frauengrabhügel".
Schon im Jahr 1638 werden die 13 Grabhügel als Quindhøye erwähnt.
Heute sine neun davon bewahrt und unter Denkmalschatz gestellt. In den Jahren 1941-42 untersuchte das dänische Nationalmuseum einige der Hügel und stellte fast, dass sie Ende der jüngeren Steinzeit (2800 - 1700 v. Chr.) angelegt wurden.
In einem der Gräber gab es Spuren von dem Schädel und den Knochen der Leiche. Der Tote hat auf der Seite in einer 1,8 m langen Holzkiste gelegen. Vor dem Kopf lag eine Steitaxt.
Die Name Kvindhøje kommt vielleicht von das Aussehen!