Kvinders stemmeret 1915




Intro

Stenen, der var den allerførste mindesten på området, blev afsløret den 25. august 1918. Stenen markerer kvinders valgret ved grund-loven af den 5. juni 1915. Blandt talerne her var Statsminister Zahle. Stenen er rejst af Dansk Kvindesamfunds fynske distrikt, som tak for grundloven af 5. juni 1915.

''2. Grundloven 1915, Kvinders valgret'' Stenen, der var den allerførste mindesten på området, blev afsløret den 25. august 1918. Stenen markerer kvinders valgret ved grundloven af den 5. juni 1915. Blandt talerne her var Statsminister Zahle. Stenen er rejst af Dansk Kvindesamfunds fynske distrikt, som tak for grundloven af 5. juni 1915, der gav kvinderne fuld valgret. Stenen var fundet på gdr. Anders Dideriksens eng i Hyldekær. Gårdmanden forærede stenen til kvinderne, da han hørte, at de ville rejse en bautasten. Billedhugger Østlund havde udhugget stenen. Efter afsløringen blev stenen overdraget til Bavnehøj-Selskabet, og næstformand J. J. West lovede på selskabets vegne at værne om den. Stenen er en af i alt 42 mindesten i Danmark, som markerer 1915-grundloven. I Assens Kommune finder vi også flere ”Kvindeege”, som blev plantet som mindetræer over valgretten. Der blev plantet en i Assens by. Den gik ud og blev erstattet af en nyere. Vi finder derudover en i Brylle og en i Flemløse. Det var ikke kun kvinderne, der fik valgret. Også tyende fik valgret efter denne lov. Det er mest almindeligt, at disse mindesmærker ikke udmærker sig på det kunstneriske område, men at vi kan se årstallet. Stenen på Frøbjerg er et af de mere sjældne, hvor vi finder følgende indskrift: ''''' ”Lige Ret for Mand og Kvinde. Hun tjene ham, han tjene hende”''''' indhugget af Østlund, efter ord fra kvindesagspionér Frederik Bajer. På talerlisten kunne man her finde statsminister Zahle og folketingsmand Klaus Berntsen, samt formand for Dansk Kvindesamfund, fru Gyrithe Lemcke, København.

''Sendt til publicering'' Klar til redaktion

''Publiceret''