Kvarteret Overgade-Nedergade
Overgade, set fra Skjolden, Korsgade i baggrunden. T.h. Overgade 8, tre-etages hus med 2 gadelygter foran, Løveapoteket. På husene t.v. gadeskilte for snedker, skomager, skrædder, tapetfabrik.
Købmandsbutik i Nedergade 37, disk og hylde med krydderier. Bag hylden et relief som forestiller Frederik den 4.
Nedergade mod vest, set fra Brogade mod centrum.
Overgade 49, 47, 45, 43.
Overgade 41. Gård. Hestevogn.
Overgade 3, middelalderlig kælder.
Overgade ved Nedergade, området mellem de 2 gader kaldes Skjolden. Huset midt i billedet er Overgade 21. Instrumentmager Kaiser.
Overgade ved Nedergade, området mellem de 2 gader kaldes Skjolden. Huset midt i billedet er Overgade 21, Instrumentmager Kaiser. Hestevogne. I forgrunden en mand i arbejdstøj med en vandkande i hånden.
Overgade set mod øst fra krydset ved Nørregade. Til venstre Løveapotekets bygning. I baggrunden ses Skjolden ved Nedergade. I forgrunden politibetjent med hvid jakke. Ca. 1930.
Intro
I Overgade og Nedergade, som kaldes "den gamle bydel", kan man få et indtryk af middelalderens Odense.
En del af byens ældste huse er samlet i kvarteret omkring Overgade og Nedergade. Nogle ligger på deres oprindelige adresse, andre er samlet i Bymuseet Møntergården, som ligger i Overgade 48. Ånden fra middelalderen kan fornemmes i den gamle bydel, især i den brostensbelagte Nedergade.
Skjolden – en middelalderlig markedsplads
Skjolden er det lille torv, hvor Overgade og Nedergade mødes. I middelalderen lå her en markedsplads, som hang sammen med Fisketorvet. Markedspladsen lå lige ud til Odenses hovedstrøg og en del af landevejen mellem Middelfart og Nyborg. Allerede tidligt i middelalderen har der været stor trafik med hestevogne på byens indfaldsveje, Overgade og Nedergade. Dengang hed gadeforløbet Algade, og det var et almindeligt navn for byers hovedstrøg. De to gaders navne hænger sammen som ”den nederste gade” og ”gaden over”. De nævnes først på skrift midt i 1400-tallet. Markedshandlen blev senere samlet på Flakhaven (Odenses rådhusplads) og Albani Torv, der blev anlagt sidst i 1500-tallet. Imens blev Skjolden, Overgade og Nedergade et attraktivt sted at bo for byens rigeste.
Da Overgade og Nedergade var et fint sted at bo
Skjolden, Overgade og Nedergade var ”stedet” for fornemme folk. Fra senmiddelalderen boede en række af byens matadorer, højtstående militærfolk, professorer og kunstnere på de to gader. En af dem var den kendte tyske billedhugger Claus Berg, der havde bolig og værksted i Overgade. Claus Berg har lavet den altertavle, som nu er i domkirken. En af Danmarks rigeste mænd i 1500-tallet var storkøbmanden Oluf Bager, og han boede i den nu nedrevne gård i Overgade 4, men havde mange andre ejendomme i byen - deriblandt Nørregade 29 kaldet Oluf Bagers Mødrene Gård.Byens Klub lå i Overgade 10. Odenses højere borgerskab og de øverste embedsmænd holdt til i denne klub. Det var ”Klubben” der sørgede for, at Odense som den første by efter København fik et teater. Det stod færdigt på Sortebrødre Torv i 1796.I 1901 oprettede Danmarks Nationalbank afdelinger i Kolding og Odense. I Odense kom filialen til at ligge på klubbens gamle adresse i Overgade 10. Naboen i nr. 8 var Løveapoteket, som Apoteker Ernst Gustav Lotze havde overtaget i 1853. Lotze var en betydelig mand, som blandt andet sad i byrådet, og hans have blev senere til park. En del af Lotzes Have findes stadig mellem H.C. Andersens Hus og Overgade.
Da Overgade og Nedergade var et industrikvarter
De første virksomheder i ”den gamle bydel” opstod som baggårdsindustrier. Husene ud til gaden blev brugt til beboelse, og i baggården drev man håndværksvirksomheder. Flere udviklede sig efterhånden til industriforetagender. I slutningen af 1800-tallet blev fabrikkerne større og rykkede fra baggårdene til grunde i byens udkant - for eksempel Albani-kvarteret og Vesterbro. I Overgade 58 oprettede prokurator Holm og købmand Eilschou i 1753 et sæbesyderi, som var det første uden for København.En rebslagergård blev bygget i Overgade 60 i 1760’erne, og i 1879 startede Marie Jørgensen sin skole for ”voksne piger” her. Midt i 1900-tallet fungerede Rebslagergården som korn-, frø- & foderstofforretning. Rebslagergården er en af de mange fredede bygninger i kvarteret.Også Paghs Gård i Overgade 24-26 er omfattet af fredningsloven. Bygningen er opkaldt efter købmanden Theodor Pagh. Gården har rødder tilbage til ca. 1500, og der findes stadig levn af middelalderligt murværk og et middelalderligt krydshvælvet loft i kælderen i nr. 26. Dele af den gamle købmandsgård brændte i begyndelsen af 1900-tallet.
Fyens Stiftstidende hed indtil 1852 ”Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger”, og bladhuset holdt i korte perioder til i Overgade 19 og 41. Brødrene Tychsens sukkervarefabrik lå i Overgade 46. Den danske kolonisering af De Vestindiske Øer gjorde det muligt at få fat i de eftertragtede sukkerrør. Det første sukkerraffinaderi, som lå i det, der nu er Frederiksgade, kom til Odense i 1751. Tychsens fabrik åbnede i 1872 og fremstillede sukkervarer indtil 1909.Overgades nuværende nr. 19 er den bygning, hvor der tidligere var fattigskole. Skolen blev oprettet som en del af fattiggården i 1805. En af skolens elever var H.C. Andersen. Bygningen er fredet, og på væggen ud mod Påskestræde sidder en indmuret stentavle. På tavlen står H.C. Andersens berømte ord: Her løb jeg om med træskoe paa og gik i fattigskole.I Nedergade 19 lå en af de mest kendte virksomheder: Tørrings Cigarfabrik. Fabrikken blev i 1975 opkøbt af Skandinavisk Tobakskompagni, og produktionen i Odense stoppede. I 1835 åbnede den apotekerudlærte N.N. Blumensaadt en sæbefabrik i Nedergade 25. Fabrikken blev senere udvidet til nr. 29. Den blev revet ned i 1980. En anden stor fabrik var Hagen & Sievertsens Æskefabrik og Stentrykkeri, som startede i Nedergade i 1851.I Nedergade nr. 36 havde Johan Mathias Lahn sit handskemageri. Lahn var kommet til Odense fra Hamburg. Han endte som en af Odenses rigeste mænd og oprettede Lahns Stiftelse for fattige og hjælpeløse børn. Over porten på bagsiden af bygningen hænger et relief, som forestiller Lahn.