Kulturmiljø: Lungholm herregårdslandskab
Lungholm
Kulturlandskab ved Lungholm
Lungholm
Kulturlandskab ved Lungholm
Bolig ved Lungholm
Polakkasernen i Tågerup
Intro
De endnu eksisterende huse rundt om herregården Lungholm daterer sig fra 1890'erne og frem til 1930’erne. Foruden en række funktionærboliger tæt ved herregården eksisterer den endnu velbevarede og fredede Tågerup polakkaserne fra 1911, placeret i alléen mellem Lungholm og Højbygård.
Herregården Lungholm ligger i dag omgivet af skovbeplantning midt i det åbne og flade sydlollandske landskab.
Lungholms mest markante spor i landskabet findes i det store inddæmningsområde ved Saxfjed mod syd. Her rejstes med midler fra baroniet i 1874-79 det 10 km lange dige, der endnu sætter sig tydelige præg på området, og som kastede hen ved 1.800 tdr. nyt land af til baroniet. Frem til midten af 1900-tallet blev der regelmæssigt forsøgt opdyrkning af de sandede jorder uden det store held. Til gengæld kunne området benyttes til rekreative fornøjelser som jagt
De endnu eksisterende huse rundt om Lungholm daterer sig fra 1890'erne og frem til 1930’erne. Foruden en række funktionærboliger tæt ved herregården – hvoraf den daværende lensbaronesse var med i udformningen af flere – eksisterer den endnu velbevarede og fredede Tågerup polakkaserne fra 1911, placeret i alléen mellem Lungholm og Højbygård.
Kærstrup, Bremersvold, Lungholm og Højbygård danner et større sammenhængende herregårdslandskab. Det adskiller sig fra det omgivende landskab med sine markante hoved-, avlsgårds-, funktionær- og arbejderboliger, alléer, store dyrkningsfelter samt skovområder. Karakteristiske er også de mange husmandskolonier i periferien af herregårdslandskabet. Fra de omgivende veje er der gode udsigtsmuligheder til bygninger og jorder.
'''Kilde: Arkitektskolen Aarhus og Museum Lolland-Falster'''
''Publiceret''