Kulturmiljø: Knuthenborg
Hovedindgangen til Knuthenborg park
Knuthenborg
Knuthenborg
Marker ved Knuthenborg
Knuthenborg hovedbygningen
Embedsbolig i parken
Embedsbolig i parken
Embedsboliger i parken
Knutheborg med statue af Eggert Christopher lensgreve Knuth
Port ved Knuthenborg
Intro
Herregården Knuthenborg indgår i et værdifuldt skovlandskab på Nordlolland. Her ses markante tunger af skovbryn, der giver oplevelse af skiftevis store åbne og små lukkede rum.
Knuthenborg udgør et delområde i skovlandskabet, idet det fremstår som et velbevaret herregårdslandskab.
Grevskabet Knuthenborg gennemførte markante forandringer af kulturlandskabet i anden halvdel af 1800- tallet efter engelsk forbillede. Forandringerne affødte ikke blot anlæggelsen af Danmarks største privatejede park omkranset af den 7,2 km lange kampestensmur, men medførte også en fornyelse af grevskabets bygningsmasse i produktionslandskabet omkring hovedsædet.
Indenfor murene blev det eksisterende bygningsanlæg nedrevet og i perioden 1864-1872 rejstes en række nye embedsboliger i historicistisk stil med tydelige referencer til engelsk og fransk herregårdsarkitektur. En ny avlsgård og et nyt enkesæde – den nuværende hovedbygning – kom ligeledes til. Planerne for en ny storslået hovedbygning i parkens midte kom aldrig videre end til skrivebordet.
I produktionslandskabet blev grevskabets forpagtergårde i samme perioden fornyet efter arkitekt F.V. Tvedes tegninger – deriblandt Havløkkegård og Knuthenlund. Karen Knuths Friboliger mellem Maglemer og Hunseby bidrog sammen med en række skovfogedboliger og arbejderhuse ligeledes til at sætte scenen for grevskabet i landskabet. Knuthenborg safaripark åbnede i 1969 med udgangspunkt i det historiske parkanlæg.
'''Kilde: Arkitektskolen Aarhus og Museum Lolland-Falster'''
''Publiceret''