Krigergraven


Monument over de faldne soldater fra De Slesvigske Krige 1848-50 og 1864.


Monument over de faldne soldater fra De Slesvigske Krige 1848-50 og 1864.


Fotografi af 2 soldater i uniform fra Dybbøl skanse.

Intro

Krigsmindesmærket, kendt som Krigergraven, er sandsynligvis det mest kendte og iøjnefaldende monument på Horsens Kirkegårde. Monumentet er et minde over de faldne soldater fra De Slesvigske Krige 1848-50 og 1864.

''Monumentet ''er fra 1866 og består af en 4 meter høj stele over en aftrappet sokkel. Stelen er dannet af to store granitblokke og er placeret på en lille høj. Op mod den lille høj er der stillet 12 kampesten med navnene på 79 faldne soldater. ''Inskriptionerne ''på såvel stelen som kampestenene er indhugget i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder") og optrukket med sort. På stelen er inskriptionerne fordelt på de fire sider og lyder: mod syd '''»De døde for Fædrelandet; de leve i Folkets Hjerte«'''; mod nord '''»For Ære og Ret«'''; mod vest '''»1848-49-50« '''og mod øst '''»1864«'''. Stelen er ''udsmykket ''med to bronzedekorationer, hvoraf den ene forestiller et sværd med to krydsende grene og den anden en vedbendkrans. Vedbend afbilledet på gravmæler symbolisere ofte sammenhold. Monumenter er udført efter et forslag udarbejdet af Jens Christian Clausen. Clausen var arkitekt og er manden bag flere at byens markante bygninger, såsom trævarefabrikken Bastian i Emil Møllers Gade. Vil du vide mere om 1864 og Horsens? Så læs om [https://historiskatlas.dk/Rytterfægtningen_ved_Torsted_(9136) rytterfægtningen ved Torsted] her på Historisk Atlas.

''Det store monument står dog ikke alene på Krigergraven. Flere mindre gravmæler med relation til krigene, på den ene eller den anden måde, er også placeret på området.'' ''I det sydvestlige hjørne ses eksempelvis mindet over Ernst Balthasar Meitzner Hansen'', Ridder af Dannebrog og Kaptajn ved det 10. Infanteriregiment. Meitzner blev forfremmet fra premierløjtnant til kaptajn og kompagnichef ved mobiliseringen i 1863. Han faldt ved Dybbøl den 6. april 1864 og blev begravet i Horsens den 19. april. Det var typisk at officerer og lignende, der faldt på slagmarken eller afgik ved døden på lazaretterne, blev sendt hjem eller på Garnisons Kirkegård, hvorimod de menige oftest blev begravet i lokale massegrave. Meitzners hustru, Anne Kirstine Margrethe Georgine Hansen, bragte denne dødsannonce i Horsens Avis den 12. april 1864: '''Fra Dybbøl har jeg modtaget det smertelige Budskab, at min elskede, trofaste Mand, mine 4 smaae Børns kjærlige Fader, Ernst Balthasar Meisner Hansen, Kapitain ved 10de Regiment, om Morgenen den 6te dennes har offret sit Liv for Fædrelandet, som falden i en Forpostfægtning. Hans gamle Moder og 6 Sødskende samt mange Venner ville med mig føle det tunge Tab.''' '''Ørumgaard, den 9de April 1864.''' '''Kirstine Hansen, født Hansen''' ''Meitzners gravsten'' er af typen 'uægte grotte'. Det er selve formen der gør den til en grotte, at den er uægte betyder blot, at man har tilvirket en hel sten således, at det ligner at den er sammensat af flere små. I stenen er der indsat en segmentbuet inskriptionstavle af marmor. Soklen er ujævnt tilvirket ligesom korpus. På toppen er der spor efter, hvad der må formodes at have været et kronende kors af marmor. Inskriptionen er i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den er indhugget udelukkende i versaler. Stenen er dekoreret med efeuranker i lavt relief. ''Ved siden af Meitzners gravsten står et støbejernskors over Julius Theodor Götzsche,'' der var kaptajn ved artilleriet. Han blev såret i slaget ved Vejle den 8. maj 1849 og døde efterfølgende af underlivsbetændelse på lazarettet i Horsens den 16. maj. ''Støbejernskorsets ''ender går ud i tre spidser og er dekoreret med bladornamenter. På den øverste korsarm ses to krydsende kanoner og herunder kanonkugler. På stammen ses et anker nær fodstykket og på fodstykket ses inskriptionen »Stallknecht Horsens«. Inskriptionen over Götzsche er udført udelukkende i versaler og i antikva. ''I det sydøstlige hjørne står en stele over Peter Christian von Freiesleben ''og hans hustru Mathea Anker von Freiesleben. Han var Ridder af Dannebrog, ritmester og skoleforstander i det Slesvigske Kyrasserregiment. ''I det nordøstlige hjørne ses et minde over feltpostmester Niels Mogensen Holm.'' Mindet er en liggesten. Ved siden af stenen over von Freiesleben står et minde udformet som en ''opslået bog''. Overfladen er desværre blevet slidt af vind og vejr, så inskriptionen er ikke længere læselig. [https://historiskatlas.dk/Rytterfægtningen_ved_Torsted_(9136) Læs mere om De Slesvigske Krige på Historisk Atlas! ]

''Tekst'' [https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk: Treårskrigen 1848-50 (1. Slesvigske Krig).] [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/ Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk: '''Krigen 1864 (2. Slesvigske Krig)'''.] [http://www.byarkivet-horsens.dk/Historie/1864%20omkring%20Horsens/Krigsskaebner%20fra%20Horsens Krigsskæbner fra Horsens af Felix Vestergaard.] [https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1848-1915/det-nye-folkestyre/krigen-1848/ Nationalmuseet: Krigen 1848.] [https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1848-1915/det-nye-folkestyre/krigen-1864/ Nationalmuseet: Krigen 1864.] Politiken den 18.08.2010: '''Hemmeligt arkiv: Kongen tilbød Danmark til tyskerne efter 1864.''' ''Billeder'' Byarkivet Horsens

''1. Slesvigske Krig (Treårskrigen)'' Den danske konge var ikke blot konge af Danmark, men var fra omkring 1460 også hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men grundet det øgede nationale fokus, var det ikke alle der var enige i, at det skulle forblive således. Liberale i Holsten så gerne hertugdømmerne løsrevet fra det danske rige og rejste derfor krav om en fælles forfatning for Slesvig og Holsten, der indebar en løsrivning fra Danmark og en indtrædelse i Det Tyske Forbund. I Danmark ønskede liberale også en fri forfatning, men den indebar en cementering af Slesvigs tilknytning til kongeriget, mens Holsten kunne gå til Det Tyske Forbund. Den danske konge ville til gengæld gerne beholde alle hertugdømmerne. Men den 20. marts blev der afholdt et folkemøde i København, hvor den nationalliberale leder Orla Lehmann fik tilslutning til en lang række krav til den nye konge, Frederik den 7. Et af de krav var, at Slesvig skulle forblive som en del af det danske rige: kongen accepterede. Accepten betød, at utilfredsheden spredte sig i hertugdømmerne. Man så det som en trussel mod ønsket om at beholde hertugdømmerne samlet. Utilfredsheden ledte til oprør. Oprøret ledte til en borgerkrig mellem tysk- og dansksindede i hertugdømmerne. Borgerkrigen ledte til en konfrontation mellem Danmark og Det Tyske Forbund, med Preussen i spidsen. Det Tyske Forbund trak sig dog ud af krigen i 1850 pga. pres fra stormagterne. Preussen indgik våbenstilstand med Danmark den 10. juli 1850. Det betød dog ikke at krigen var ovre - den sluttede egentlig først i begyndelsen af 1851 uden for slagmarken. Forhandlingerne endte med en tilbagevenden til situationen før 1848 med den danske konge som hertug og hertugdømmernes repræsentant i Det Tyske Forbund. ''2. Slesvigske Krig'' I 1863 blev Christian den 9. kong og kort herefter underskrev han en forfatning, der på sigt ville lede til adskillelsen af Slesvig og Holsten. Det ville Det Tyske Forbund ikke accepterer. Forfatningen blev derfor startskuddet på den krig, som vi i dag kender som Krigen i 1864. Krigen endte i totalt nederlag og Danmark måtte afstå hertugdømmerne. Den nye statsgrænse mod syd gik nu ved kongeåen. ''Man skulle tro at det store nederlag var slutningen på den historie, men i 2010 blev der gjort en ny opdagelse, da en forfatter fik adgang til nogle hidtil ukendte dokumenter i de kongelige arkiver. ''Det viste sig, at Christian den 9. efter nederlaget, havde tilbudt den prøjsiske konge, at Danmark kunne blive en del af Det Tyske Forbund, som en tysk delstat. Tilbuddet er blevet tolket som et forsøg på at undgå, at det danske rige mistede Slesvig og Holsten til tyskerne efter nederlaget. Ræsonnementet kan have været, at det var bedre for Danmark at miste suverænitet end at miste hertugdømmerne. Tabet betød nemlig at Danmark mistede omkring 2/5 af sit areal og over en million indbyggere. Dertil var Holsten et af de mest veludviklede områder inden for landbrug, handel og industri. I første omgang gik forslaget, om at gøre Danmark til en tysk delstat, uden om den danske regering - hvilket ikke kan have været velset. Senere blev forslaget dog fremført af den danske regering ved fredsforhandlingerne. Prøjsernes ministerpræsident Otto von Bismarck ræsonnerede imidlertid, at Prøjsen ville få store problemer med Danmarks indtræden i Det Tyske Forbund.