Krabbesholm
Krabbesholm. Krabbesholm
Tegning af Krabbesholm. Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg
Intro
Nær Krabbesholm ved Skive ligger to køkkenmøddinger langs foden af en sydvendt bakke. Køkkenmøddingerne er 30–40 meter lange, 12–15 meter brede og indtil en meter tykke. Allerede i 1831 blev der indsendt oldsager fra den østlige køkkenmødding til Nationalmuseet...
Nær Krabbesholm ved Skive ligger to køkkenmøddinger langs foden af en sydvendt bakke. Køkkenmøddingerne er 30–40 meter lange, 12–15 meter brede og indtil en meter tykke. Allerede i 1831 blev der indsendt oldsager fra den østlige køkkenmødding til Nationalmuseet. Det er de tidligste kendte fund fra en dansk køkkenmødding. En udgravning i 1889 viste, at oldsagerne nederst i laget, der var præget af østersskaller, var forskellige fra fundene i den øverste del af køkkenmøddingen med hjertemuslinger. Det ældste lag stammer fra Ertebøllekulturen omkring 4800 til 4000 f.Kr. Det øverste lag stammer fra tragtbægerkulturen omkring 4000–2700 f.Kr.
''Fiskerbønder var vilde med Krabbesholm''
Da man gravede Krabbesholmmøddingerne ud i 1889, forstod man ikke betydningen af de forskellige skallag. Ellers havde man allerede dengang vidst, at stenalderen kunne deles ind i en ældre og yngre fase. Det blev afklaret, da den anden køkkenmøddingkommission lavede udgravninger ved Ertebølle i 1893-97. De nyere udgravninger viser, at indbyggerne i kystbebyggelsen er blevet på stedet efter overgangen fra jæger- til bondekultur. Muslingerne i skaldyngerne viser samtidig, at havet i perioden har ændret sig fra salt og varmt til køligere og mere brakt. De to køkkenmøddinger viser, at selv om der var et hurtigt skifte i befolkningens materielle kultur og erhverv omkring 3900 f.Kr., så fortsatte de første bønder i vid udstrækning med jagt, fiskeri og indsamling. Man kan sige, de var fiskerbønder.