Korup Kirke


Korup Kirke


Korup Kirke set fra nord. Vejen gik i mange år forbi kirken på denne side


Alterbordet er muret og forsiden fra ca. 1600. Krucifikset er sengotisk fra ca. 1500 og med sidefigurer af Maria og Johannes.


Kirkens første orgel blev skænket af en anonym giver og opstillet i 1943. Det var fremstillet af de begrænsede materialer besættelsestiden tilbød og blev derfor fornyet i 2003 af orgelbygger Gunnar Fabricius Husted, der genbrugte de fleste af piberne.


Prædikestolen er ung renæssance stil fra ca. 1580, med arkader af egetræ med mange udskæringer.

Intro

Trøstrup-Korup kirke som den oprindelig blev kaldt var ejet af kronen indtil 1689, og privatejet indtil 1909 hvor den overgik til selveje.

Kirkebygningen:
Bygningskernen er sen-romansk fra det 12' århundrede og omfatter skibet og den vestligste del af koret, opført af kampsten og tegl. Mandsdøren er på sydsiden i det senere opførte våbenhus og på nordsiden ses tydelige rester af den oprindelige kvindedør.
I højgotisk tid, omkring 1350-75 blev koret dækket af et krydshvælv med profilerede ribber.
Senere er koret forlænget mod øst, overhvælvet, og udvendigt forsynet med en kamtakket blændings-prydet gavl. Skibet er i gotisk tid blevet ombygget. Dets blændingsprydede teglstensgavl er indbygget i tårnets østmur.
I sengotisk tid fik skibet to fag krydshvælvinger med stærkt puklede kapper, koret mod øst samt tårnet mod vest tilbygget. Tårnrummet er overhvælvet og åbner sig ind mod skibet med en bred spidsbuet arkade. Over indgangen til trappehuset ses på tårnets sydside en sten med årstallet 1473 indridset og det er formentlig året for tårnets opførelse.
Resultatet af alt dette er en langstrakt lav kirke, ejendommelig ved at ikke to af de fire buer eller fem hvælvinger er ens.
Inventaret:
Prædikestolen er ung renæssance stil fra ca.1580, med arkader af egetræ og med mange udskæringer. Den blev senest restaureret i 1975.
Alterbordet er muret og forsiden er fra ca. 1600.
Korbuekrucifiks, sengotisk fra ca. 1500 med sidefigurer af Maria og Johannes.
Døbefonten er en romansk granitfont med liljer, dog noget skæv i foden og med en stor rustplet, men det er kirkens ældste inventar.
Dåbsfadet er sydtysk messing fra ca. 1550.
Kirkens første orgel blev skænket af en anonym giver og opstillet i 1943. Det var fremstillet af de begrænsede materialer besættelsestiden tilbød, og blev derfor fornyet i 2003 af orgelbygger Gunnar Fabricius Husted, der genbrugte de fleste af piberne
Kirkestolene der stammer fra overgangen til selveje i 1911, fik ved restaureringen i 1938, bænkenes gavle slået sammen to og to og samtidig skåret meget ned.
(Der er nu 120 faste pladser mod tidligere 208)
Altermaleriet ”Kristus i Emaus” af A. Dorph fra 1870, var indtil restaureringen af kirken i 1938 placeret bag alteret, men blev ombyttet med krucifikset og hænger nu til højre for orglet.
Pengeblokken er udført i træ og smedejern fra 1793 og står ved udgangen.
Lysekroner. Da elektriciteten i 1918 kom til Korup fik man ved frivillig indsamling, midler til to messinglysekroner, og den daværende kroejer Erik Hansen skænkede kirken den tredje.
Lysekronerne blev ved restaureringen i 1938, hævet for at bedre udsynet i kirkerummet, og malet hvide.
I koret er opsat en mindetavle over sognepræst Hans Olufsen Steen og hustru Elise Bolter. Han virkede som præst i sognet fra 1684 til sin død 1707.
I midtergangen er nedlagt en gravsten over Søren Christensen, død 1722 og hustru Anna Christensdatter, og ligeledes en gravsten over Peder Pedersen, død 1730 og hustru Ellen Kirstine Madsdatter.
Kirkeklokken er ifølge inskriptionen ikke den første: Anno 1793 bekostede daværende ejer og patronesse, enkefru, justice-rådinde A. J. von Westen, født Baar, denne klokke omstøbt ved B. G. Beseler, Rendsborg. Anno 1704 lod assesor Landorph den omstøbe.
Det fremgår af klokkestolens udformning at der tidligere har været to klokker.