Kongevejsbroen ved Skjern
Kongevejsbroen sydlige landfæste. I baggrunden ses markørerne for det nordlige landfæste.
Kortskitse over Kongevejen og Kongvejsbroen.
Kongvejsbroens sydlige landfæste med infortavle
Intro
På den gamle Kongevej op gennem Jylland, måtte man mellem Tarm og Skjern anlægge en 90 meter lang bro over Skjern å.
''Kongevejsbroen''
På den gamle Kongevej op gennem Jylland, måtte man mellem Tarm og Skjern anlægge en bro over Skjern å. Det sted man valgte, nødvendiggjorde en bro på ikke mindre end 90 meter, og dermed blev den Danmarks dengang længste træbro, med et spænd på ikke mindre end 90 meter.
Man antager at træbroen er bygget i 1500-tallet. Den blev bygget og vedligeholdt af egetræ, som man hentede inde i skovene ved Silkeborg.
Tæt på broens nordlige landfæste, anlagdes i 1795 Skjern Brogård med toldsted og gæstgiveri.
Allerede i 1338 var der en gangbro over Skjern Å her. At man kender en bro så tidligt, skyldes at kantor ved Ribe domkapitel, magister Esger Mø, dengang testamenterede en besiddelse i Alrum "til vedligeholdelse af en spang over Skjern Å".
Hvorvidt den var anlagt sammested er usikkert, men i forbindelse med udgravning af det nye åløb til Naturprojektet, fandt man rester af en gammel træbro eller spang, omtrent på det sted den nye hængebro "Kong Hans' bro" er anlagt.
Broen var et meget vigtigt overgangssted og lå ikke langt fra Lundenæs slot, og derfor bør det ikke undre, når man i middelalderen nævner Lundenæs som et sted, hvor der udspillede sig flere krigshandlinger. Her slog Niels Ebbesen holstenerne d. 2.maj 1340.
Det fortælles i "Jyske Krønike" fra omkring 1360, og nævnes i tilknytning til drabet på "den kullede greve" i Randers, natten mellem 1. og 2. april 1340. Det beskrives således:
'''"Samme år den 2. maj dræbte samme Niels Ebbesen ved Skjernå mange tyskere, som var i færd med at bygge en borg der til de danskes fordærv'''".
Den borg tyskerne har bygget på, har uden tvivl været Lundenæs, uden at det skal forstås således, at det er holstenerne der har anlagt borgen. Grev Gert og hans sønner har nemlig haft en afdeling soldater her, som skulle herske over omegnen og samtidigt forstærke borgen.
Broen kendes også på ret dramatisk vis fra efteråret 1534, da Johan Rantzau på kongens vegne førte krig gennem Vestjylland mod oprørske bønder. Han fortæller selv om det i et brev:
'''"Som i uden tvivl vil vide, drog jeg fra Kolding til Varde, hvor omtrent 400 bønder havde samlet sig. Da de nu fornam, at jeg var kommet, tog de benene på nakken, og slap med nød og næppe fra os. Siden drog jeg med knægtene og de to andre fænniker, som min nådig herre lod mig få, til en bro, der hedder Skjernå, men lå dog over en nat undervejs. Ved samme bro havde mange bønder samlet sig og kastet broen af; ville jeg omgå dem, måtte jeg 4 eller 5 mil (Red.:40-50km) af vejen, og landsknægtene skulle i denne vintertid på 3-4 steder have vadet i vand til bæltet. Desårsag gik jeg med krigsfolkene løs på broen, hvor mange bønder havde samlet sig. Der begyndte vi straks at veksle skud, og med vort håndskyts trængte vi dem så hårdt, at de veg fra broen. Da tog vi os for at bygge broen igen. Som de nu så det, flyede de for os, og vi drog videre næste dag til den lille stad Ringkjøbing...'''"
Bondehæren her blev ført af skipper Klements højre hånd: Skipper Herman. Han gav på grund af den heftige beskydning ordre til tilbagetrækning, men mon ikke det mere har lignet en vild flugt for at redde livet og beskytte sig mod beskydningen?
En anden beretning finder man i islændingen Arne Sivertsens dagbog 1795-96:
"'''Til middag kom vi til et sted kaldet Skjern bro, der ligger i en dal omtrent 3 mile bred, efter midten af hvilken der løber en ikke ubetydelig elv, hvorover man rejser på en bro, der er bortforpagtet til en bonde, de bekom 8 Sk. for overfarten'''".
I en befaling fra den nye konge, Christian d. II, fik herremanden Ejler Bryske på Lundenæs slot besked om at de vejfarende skulle betale brotold. Taksterne for at passere broen, kan læses i befalingen:
en vogn kostede een skilling, 4 kreaturer det samme.
For en hest skulle betales "en hviid" og det samme for en fodgænger. Fire får, lam eller seks svin kostede een skilling i bropenge.
Opkrævningen af bropenge for passage sluttede i 1849, hvor det offentlige overtog pligterne til vedligeholdelse af broen.
Skjern Brogård blev i 1795 opført af bro- og kromanden Chr. Peter Petersen. I 1804 solgte han Skjern Brogård og byggede i stedet en ny gård, som han gav navnet "Petersminde" efter sig selv. Chr. Peter Petersen døde i 1821, og staten købte "Petersminde" for at benytte gården som herredsfogedbolig, som en følge af sammenlægningen i 1829 af Bølling og Nørre Horne Herreder med herredsting og herredsfoged (dommerembede) ved Skjern Bro.
I 1840'erne blev et nyt broanlæg bygget og en ny landevej anlagt et par hundrede meter øst for Kongevejen, og Kongevejen og Kongevejsbroen mistede dermed sin betydning.
''Publiceret''