Kongenshus Mindepark
Intro
Kongenshus Hede er den sidste større rest af den gamle Alhede og besidder væsentlige kulturarvsværdier, til belysning af historien om kultiveringen af det danske hedelandskab.
I 1754 gjorde den tyskfødte Ludwig von Kahlen det første forsøg på at opdyrke Alheden her i Storedalen nær Skive-Koldinglandevejen. Med kongens støtte opførte han gården Kongenshus. Efter otte år måtte von Kahlen opgive kampen mod lyngen og forlod, træt og udslidt, sin gård.
I århundreder lå Alheden øde og uopdyrket hen. Den tilhørte de enevældige konger, og indimellem drog de på jagt derude, men ellers var heden overladt til vildtet og til ”skarnsfolk”. Kun langs vandløbene lå der enkelte hedegårde.
Midt i 1700-tallet under Frederik d. 5. udsendtes imidlertid en forordning, at regeringen ønskede heden opdyrket, og i 1754 gjorde tyskeren Ludwig von Kahlen det første forsøg. Han byggede Kongenshus, der var 12 m højt og kunne ses milevidt på den flade hede. Men forsøget blev desværre en fiasko. Han hvervede ellers tre mecklenburgske familier, som imidlertid blev trætte af arbejdet i løbet af otte dage og ville hjem.
Det endte med, at von Kahlen fik dem indespærret i Viborg Tugthus, men han kunne naturligvis ikke tvinge dem til at blive, og da de rejste hjem, stod han alene med arbejdet. Efter en stædig, årelang kamp mod lyngen måtte han til sidst give op.
I 1910 stiftede forfatteren Johs. Bech fra Frederiks ”Foreningen for Rensdyravl på den jydske Hede”. Han mente, renerne kunne leve af rensdyrlavet på heden, og som et forsøg hentede han fem rensdyr i Norge.
Der blev lavet en fold til dem ved Frederiks station, hvor de hurtigt blev en turistattraktion. Da forsøget gik godt, lykkedes det ham i 1913 at finde en storkøbmand fra Hamburg, Hans Dall, som ville sætte penge i en renpark. Han opkøbte 2.000 tdr. land og lod de 1.200 indhegne med et ståltrådshegn.
Von Kahlens gamle Kongenshus var for længst faldet i grus, og Dall byggede et nyt Kongenshus, der i dag er restaureret og indrettet til hotel. I Lapland blev der indkøbt 400 rener, som blev transporteret til Frederiks station og herfra kørt ud på heden i hestevogne.
Med renerne fulgte et lappepar, der skulle passe dem. Det var en stor succes de første år, og renkødet blev i store mængder eksporteret til Tyskland. I 1915 var bestanden på flere end 1.000 dyr, men to år senere blev de ramt af en smitsom sygdom og måtte slagtes, og i 1918 var rensdyreventyret forbi.