Kongens Have


Kongens Have - stemningsbillede (Rosenhaven). Kongens Have - stemningsbillede (Rosenhaven)


Kongens Have - stemningsbillede (Rosenborg). Kongens Have - stemningsbillede (Roaenborg)


Kongens Have - Meyns boder. Kongens Have - Meyns boder


Kongens Have - Herkulespavillonen. Kongens Have - Herkulespavillonen


Meyns Boder, Foto til billedtekst. Meyns Boder, Suppl. foto til billedtekst


Meyns Boder, Suppl. foto til billedtekst. Meyns Boder, Suppl. foto til billedtekst


felix i kgs have.

Intro

I begyndelsen af 1600-tallet sprang en royal urtehave og spadserepark ud midt i København. Kong Christian den Fjerde beordrede et større stykke jord ryddet for huse og haver for at bygge et lysthus og anlægge en have, der skulle forsyne hoffet med blomster, frugter og grøntsager...

I begyndelsen af 1600-tallet sprang en royal urtehave og spadserepark ud midt i København. Kong Christian den Fjerde beordrede et større stykke jord ryddet for huse og haver for at bygge et lysthus og anlægge en have, der skulle forsyne hoffet med blomster, frugter og grøntsager. En generation senere, i 1660'erne var barokstilen populær, og Kongens Have blev opført med lindealléer, der fik navne som Damegangen og Kavalergangen. Men en plan fra 1649 vidner om, at den grundlæggende struktur på renæssanceparken stadig er den samme i dag. ''Elegant oase midt i byen'' Efter den voldsomme brand i København i 1795 blev også Kongens Have ændret og fik tilført elegante parisiske detaljer. Hoffet solgte et stykke af haven fra til nye bygninger, og for enden af haven anlagde man den herskabelige promenade Kronprinsessegade. Gaden og resten af byen blev samtidig afgrænset fra haven med et fornemt gitter opdelt af sandstensmurpiller. I gitteret inkorporerede man en række små, klassicistiske butikspavillioner skabt af Stadsbygmesteren Peter Meyn. I de nu fredede små kubiske rum måtte man kun handle med galanterier og lignende noble varer. De oprindelige boder havde kun døråbning og et lille, halvrundt vindue derover. De store vinduer, man ser i dag, kom først til i midten af 1800-tallet.