Kongemosen

Kongemose. Kongemose

Intro

Kongemosen har givet navn til en epoke af Danmarks ældre stenalder. Kongemose-kulturen varede fra ca. 6400 til 5400 før Kristi fødsel. Når små grupper af mennesker dengang kom ind fra kysten for at jage, slog de sig ofte ned på en holm i Kongemosen. Især skovens storvildt stod for skud. Dele af bopladsen er stadig bevaret under terræn. Den indgår i Kongemose-Sandlyng-fredningen i Sorø kommune. Området er en del af Store Åmose. Det er offentligt tilgængeligt til fods. ''Mennesket er det farligste dyr i skoven'' Historiebøgerne fra 1900-tallet fortæller ofte myten om at ældre stenalders folk var bange i den farlige natur. Det hedder sig, at menneskene foretrak at bo på småøer, hvor man kunne føle sig i nogenlunde sikkerhed for farlige rovdyr. I dag ved vi, at myten er misvisende. Allerede dengang var mennesket det farligste dyr i skoven. Kongemose-bopladsens lå på en holm i en langstrakt sø. Beboerne slog sig næppe ned her af frygt. Dengang havde mennesket stort set udryddet de sjællandske skoves største og farligste dyr: Elg, urokse, ulv og bjørn. Holmen blev sandsynligvis valgt som bosted, fordi den lå i nærheden af et smalt sted på søen. Fra små både kunne beboerne let nedlægge hjorte, der forsøgte at svømme over vandet.