Kongebro
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/81612)
Kongebro med havnen, Kongebrogården og Grimmermosehuset, tegnet 1854 af I.P.Møller
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/82899)
Kongebrohavnen med Lillebæltsbroen i baggrunden
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/82900)
Kongrbrohavnen med Hotel Kongebrogården i baggrunden, ca. 1995.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/83274)
Hotel Kongebrogården, 2009.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/89311)
Skovridergården ved Kongebro omkring 1890. Bemærk Snoghøj i baggrunden.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/89312)
Skovridergården ved Kongebro omkring 1910.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/89315)
Kongebrogården med den nye tilbygning omkring 1940
Intro
Kongens bro, gammel skibsbro, havn fra ca. 1830.
Oprindelig var der flere skibsbroer mellem Middelfart og Hindsgavl, der selvfølgelig alle i lensmandstiden var kongens. Men kongen har åbenbart bevaret en bro til brug for konge og militær, Grimmermosebroen, efter salget af godset i 1696. Broen nævnes i 1700-tallet som Kongens Bro og blev vedligeholdt for kongens regning. I 1845 overdroges den til Generalpostdirektionen, der efter 1866 (og postrutens omlægning til Strib-Fredericia) overdrog den til Middelfart kommune. Den første egentlige havn blev anlagt omkring 1830. Havnen er i dag lystbådehavn.
Ved broen anlagde Hindsgavl omkring 1770 et arbejderhus, Grimmermosehuset, der i dag er fredet.
I 1812 blev opført et gæstgiveri, der senere også fik oliemølle. Bygningerne brændte i 1864 og blev genopført. Godsets skovrider fik nu bopæl her. Middelfart overtog skovridergården sammen med resten af Hindsgavl-halvøen i 1921. Skovridergården blev omdannet til restauration og dansested, kaldet Kongebrogården. I 1936 opførtes en stor tilbygning.
Kongebrogården blev revet ned i 1989, og på stedet blev opført et moderne hotel Hotel Kongebrogården.